Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Q - Qvit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Qvuit — Qvældstjerna
Qvit, adj., hvid. Isl. hvitr. Goth.
qveita. Scotsik quhyte.
Qvit, Qvitt, s., en Hvid, Va af en
Skilling.
Qvit, adj., fortabt, afmægtig, for
loren.
Qvit, adj., qvit, frie, forsonet. Isl.
qvittr.
Qvita, Qvite, s., Hvidhed, item Hvi
den i et Æg. Is! hvita, hvitt.
Qvita, v., hvidte, male hvid. Eng.
white.
Qvitbrynt, adj., som har hvide Øjen>
bryne. [1824].
Qvite, s., see Qvita.
Qviteveis, s., Hvidsippe (en Unt).
Qvitfossa, v., skumme af hastig Fart.
Isl. hvitfossa.
Qviting, Qvitling, s., Hvidling, Blegie
(Flisk, giadus merlangus). Isl. [ope
rom]. Sy. hvitling. Eng. whiting. See
Bleik, Bleike.
Qvitklæd, adj., hvidklædt. Isl. hvite
klæddr.
Qvitla, v., adskille sig i Grene (bru
ges især ojm Elve). Isl. quislaz. [1824].
Qvitlaaring, see Blikskarv.
Qvit-lejr, s., Pottemiager-Leer. Isl.
hvitr, tirvid, leir, Leer. Jydisk hvidleer.
Quitlétt, adj., hvid, hvidagtig. Isl.
hvitleitr.
Qvitlima, v., kalke, hvidte.
Qvit-mylla, s., hvidgraae Muld, død
Muld.
Quitmøya, s., Svane. Figurlig, af
Isl. hvitr, hviiid, >og mey, Møe.
Qvitna, v., hvidne, blive hvid. Isl.
og Sy. hvitna.
Quit-6r, Quit-older, ccc Ljos-older.
Qvit-orm, s., ei Slags Orm eller
Slange, som Almuen anse er for at
have den Egenskab, at naar man spi
ser dens Kjød, eller drikker det Vand
hvori den er kogt, mian da bliver viis
og fors’tainidig deraf (cæcilia).
Qvitskjævla, v., at Søen bruser saa
ledeis at man seer hvid’t Skum paa
Bølgerne. Isl. skefla, opdynge siig, og
hvitr, bviid; skafl, en stor Bølge.
(Nordmør). [1824].
Qvitta, v., qvititere, give Qvittering
for, forlade. Isl. qvitta. Qvitta ejt,
at være ligegyldigt, komme ud paa et.
Da qvitta mæg ejt da, det kommer
mig ud paa et, det kan være mig det
s/ainxme.
Qvitte-brø, s., et Slags lidet Brød,
som fordum solgtes for en Hvid.
Qvittel, see Aaklcee.
Qvitter, s., Qvidder. Sy. qvitter.
Qvittra, v., qviddre. Sy. qvittra.
Qvittring, s., Qviddren. Sy. qvil-
trande.
Qvit-ugge, s., Rør (salmo alpinus).
Isl. hvitr, hvid, og uggi, Finne, —
fordii dens Finner ere hvidagtige.
Quiug, adj., mæt (om Qvæg). Isl.
quidadr. Isli qvida, ’fylde Bugen.
Qvo, qvor, adv., hvor. Sy. hvar. See
kor.
Qvorje, qvorjen, see korkjen, kor
jen. Isl. hvergi.
Qvort, adv., hvorledes, hvadenten,
hvorhen. Isl. hvert. See kort.
Qvæa, Qvæe, s., Vise, Qvad. Isl.
qvedi. Sy. qvdde.
Qvæa, qvæda, qvædja, v., synge. Isl.
qveda. A. S. cwetan. Jydsk qvcede.
Sy. qudda.
Qvædn, see Qværn.
Qvædna-stein, see Qvcenna-stein.
Qvæe, s., see Qvcea.
Qvæe, s., Kul af Birkebark, sfkjø
lede for at tygges. Isl. qvida, fyllde
Bugen, mætte.
Qvæk, s., Skræk, Forskrækkelse.
Qvækar, s., Qvæker. Sy. qvåkare.
Qvæke-droppa, s., en qvægende Taar,
Noget som smager godt og tillige
vedlerqvaagier. Isl. quiku-dropar, liv
svangre Draaber.
Qvæk-kall, Qvæk-kar, s., en paaklædt
Træestøge >til at bortskræmme Ulve.
Isl. qviktré, en bevægelig Støtte.
Qvække, s., Knioppegræs (Iriticum
repens).
Qvækkja, v., blive bange, forfærdes.
See quæppa. [187 a Stav. 1832 : Qvæk
kja, være bange].
Qvækkjen, adj., [187 aStav. 1832],
see quæppen.
Qvækugras, s., Qvæseurt (pimpir.ella
saxifraga).
Qvæld, see Qvell, Qveld. Jydsk
qvæld.
Qvælda, see qvelda.
Quældatié, s., Aftens-Tid. See Qvel-
dasetter.
Qvælding, Qvælling, s., Aftenen, Tus
mørket, Aftens Tid. Sjællandsk quæl
lingen. Jydsic qvælding. See Qvel
ding.
Qvældsmåt, e., Aftensmad. Isl. qvolld
mdltid. See Qveldsmat.
Qvældstjerna, s., Aftenstjernen. Isl.
qvolldstiorna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
