Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sannhejt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sannhejt — Sejnt 541
kræftelse, Samtykke. Isl. sonnunn.
Lap. sadna. Sy. sanning, Sandhed.
Sannhejt, Sadnhejt, s., Sandhed. Isl.
sannindi. Lap. sadna. Sy. sanning.
Sannspaad, adj., forudeeende, som
spaaer sandt. Isl. sannspdr.
Sansa sæg, v. (i Søenrands-Sprog).
Sat, adj., sandt, sandfærdigt. Isl. satt
(neutr. af sannr), sandt.
Sau, s., en Bede, eit Faar. Isl. saudr.
Lap. sauds.
Sauahuus, s., Faarehuus. Isl. sauda
hus.
Saua-kjøt, s., Faarekjød, Lammekjød.
Isl. sauda-kiot.
Saua-mjelk, Saua-mjølk, s., Faare
melk. Isl. saudamiolk.
Saua-talle, s., Gjødsel af Gjeder og
Faar.
Saum, s., Søm paa Klæder, Syening,
Syen, Søm, Spiger. Isl. saumr.
Sauma, v., sye. Isl. sauma, seyma.
Saum-laae, s., en med Huller af for
skjellig Størrelse gjeimemboret Jern-
Plade, paa hviilken Spiger hamres
eller tildannes.
Saumnaal. s., Syenaal. Isl. saumnål.
[1824. 1826].
Saumtraa, s., Syetraad. Isl. sautn
prådr. [1824].
Saup, Suppa, s., Søbemad, Suppe.
Isl. saup.
Saup, s., den Kjernemelk, som bli
ver tilbage i Smør naar det ikke æl
tes vel.
Saurand, &, Krikand, den lille Vild
and. Kommer nok aif det Isl. saur,
Skarn, Snaus, fordli den sædvanliiig
hiolder sig i mudrede Sumpe.
Sautjan, see sytjan.
Sautjande, see sytjande.
Save, s., den inderste og fineste
Bark af Fyrre- og Gran-Træer. Isl.
safi. [1824].
Save, s., Saft i Træer. Jydsk save.
Nordfr. sapp. A. S. seaw.
Savorre, s., see Sjø-orre.
Saxa, v., hakke, hugge i smaa Styk
ker. Isl. saxa. Saxa spiik, at kløve
Tjæreveed.
Seeg, s., Samling af Væde, et sidt,
fugtigt Sted paa Marken, Sammenslim
len af Noget, em Taar paa Bunden af
et Kar; Fordybning. Isl. sægr, Saim
mienstimlen, Mængdle af levende Væ
sener; siki, Sump. Jydek sige, siig,
Taar. Scot. sike, Fordybning.
Seer um lag, næsten lige, næsten det
samme.
Segl, s., et Jern, som er indhugget i
Under-Siden af den øverste Qværn
steen, og hvorved denne dreies rundt
eaasnart det er indsat og Qværne-Kal
len giaaer. [1824].
Segl, s., Seil. Isl. segl.
Seglfæste, s., Ballast.
Seglraa, s., Raa, Seilstang. Isl. sig
lurå, segl-rd.
Seglsøkandes, adj., som er saaledes
at man kan brage Sejl (om Vejret).
Han æ ikkje seglsøkandes, Vejret er
saa hiaiardt, at man ej bør vove at
sejle.
Sej, Sejd, Said, s., Sej, Graasej (Fisk).
Isl. seid, seidi. Lap. saide.
Seja, v., sige. Isl. segia. Nordfr. seje.
Jydsk seie. Eng. say. A. S. sægan.
Seja fram, sige frem, læse op em
Lexe. Isl. segia fram. Seja fraa, for
tiælle, give viss Beskeed. lisl. segia
frå. Seja sæg fraa, sige sig af med,
frasige si(g, giv© Siip paa. Isl. segia
sig frå. Seja op, ’opsiige. Isl. segia
upp. Seja sæg i æt, regne siiig i Slægt
skab med En. Isl. segia sig i ætt.
Seja te, røbe, aabienbare, bekj ende,
tilkjendegive. Isl. segia Ull.
Sejersbryniu, see Febrout, Buraam.
Kommer maaskee aif Isl. brynn, øjen
synlig, ’fordi Bønderne spiaae eig Sejer
eler Held af et febrout eller sejers
brynju.
Seig, sæg, adj., sei, stærk, fast, lang
som, nølende, it. gjerrig. Isl. seigr.
Lap. saige, gjerrig.
Seigas, v., seine, blive sei. Isl. seigaz.
Seiging, Sæging, s., Nøler, en doven
Person. Jydsk seeg, seg.
Sejgliva, sejglivet, adj., sejlivet. Sy.
seglifvad.
Sein, sajn, adj., seen, langsom. Isl.
seinn. Lap. sajnes. Sejn af sæg, idem.
Isl. seinn å ser.
Seinfær, adj., largsom, seenfærdig.
Isl. seinfær.
Seinkas, v., blive langsom. Isl. seinka.
Seinlaaten, adj., senfærdig, nølende.
Isl. seinlåtr. [1824].
Seinmælt, adj., sentalende, som har
langsom Udtale. Isl. seinmæltr. [1824].
Seinsprotten, adj., som kommer sil
dig frem. Isl. seinsprottinn.
Sejnt, adv., seent, silde. Lap. sint.
Isl. seinn, seen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
