Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stump ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 Stump Stæbna
længe derpaa- at det begynder at
klækkes. Isl. stropadur.
Sltump, s., grovt Ruugbrød. Lap.
stumpakakko.
Stungjin, adj., stukken. Isl. stunginn.
Stu’pa, v., slaae med Riis. Tydsk
staupen.
Stupel, s., Taarn, Forgaard til et
Tempel. Isl. stopull. Fris. støbel. Eng.
steeple. Lat. stipula.
Stura, v., sørge. Isl. stura.
Sturande, adj., sørgende. Isl. stu
randi. [1824].
Sturen, adj., idem. Isl. sturinn.
[1824]. Lap. sturot, ludende.
Stu-sok, s., et Slags Halv-Stiømpe,
som blot rækker fra Knæet red
til Ankelen, hvor leisten møder den
nedenfra. [1824].
Stussa, v., bytte, drive Tuskhandel.
Jydsk studse. Stusshandel, Tuskhandel.
Stut, s., Riis paa Rumpen. Sv. stut.
(See Odmanrs Skolan i Wexio p. 54).
Stutspand, s., det lille Spand (et
Spand med Tommel- og Pege-Finge
ren; til Forskjel fra laang-spand, et
Spand med Tommel- og Lang-Finge
ren). Isl. stuttsponn.
Stutt, adj., kort. Isl. stuttr.
Stuttanda, -arma, -beina, -haara,
-halsa, -minnig (-nug), -vaxinn (-væxt),
-ejra, see kortanda, -arma, -beina,
-haara, -halsa, -minnig, -væxt, -øjra.
Stuttleit, adj., som har et bredt,
rundt Ansigt. Isl. stuttleitr. [1824].
Stutt-toen, adj., som har kort Uld,
eller Håar. Sjæll. korttaaet.
Stuttvorren, stuttvurrug, adj., noget
kort, temmelig kort.
Stuur, s., Sorg, Bedrøvelse. Isl. stur.
[1824].
Stuv, s., Stub. Isl. stufr.
Styg-bodn, Styg-dotter, Styg-far, s.
[1824], ®ee Støg-bodn, Støg-dotter,
Støg-far.
Stygg, adj., haard, vanskelig, vild,
tøjleløs. Isl. styggr.
Styg-moer, Styg-son, s., see Støg
moer, Støg-son.
Stykkja, v., neut. (imp. stole), revne,
skride løs. Isl. styekia. See stokka.
[19&h Sogn (visst Aurland)].
Stykkja, v., act., sønderlemme, skjære
i Stykker. Isl. styekia.
Stylkraaka, s., sort Spætte, med en
rød Hætte paa Hovedet (picus mar
tius).
Styltra, v., vakkle i sin Gang, gaae
besværligt. Sv. stylta. Jydsk styltre.
Styr, s., Støj, Lystighed, Opløb. Isl.
styr. Lap. sturje, Opløb. Se. stewre,
stour. Paia Gl. Tydsk er stuire, Gave.
Styr, s., Restyring, Indretning, Til
stand. Dansk (Lolland) styr.
Styra, v., styre. Isl., Sv. styra. Lap.
stiwret.
Styrar, s., Styrer. Isl. styrir. Lap.
stiwrar.
Styrbord, s., den høire Side af et
Fartøi. Isl. bord, Siden af et Fartøi.
Isl. stiorn-bordi.
Styre, s., Roer (paa et Fartøi). Isl.
styri. Lap. stur. A.S. steore.
Styre, s., Hale. Katta sat i myre,
sat op styre; ve du veta meir, ska
du faa. Katten &atd i en Myr, og satte
Halen i Vejret; vil Du vide mere, skal
det skee. (En kort Fortælling, hvor
med man moerer Smaabørn). Dansk
(Fal&ter) stolestyr, Rygstykke paia en
Stol.
Styremand, s., Styrmand. Isl. styri
madr.
Styrkja, v., styrke, give Kræfter.
Isl. styrkia.
Styrkjas, v., samle Kræfter. Isl.
styrkiaz. Styrkjande leeke-medel, styr
kende Lægemiidiler. Isl. styrkiandi
Iceknismediil.
Styrlaaten, adj., som lader sig styre,
føielig, lydig. Isl. styrildtr. [1824].
Styr-lykkia, s., Hængsel, hvori Roe
ret hænges.
Styr-stikka, s., en Pind, hvormed
man sætter styrvolen fast til styret
(Roeret), eller ogsaa Styret fast i styr
lykken.
Styrvol, s., den Stang, hvormed man
dreier styret (Roeret) frem og tilbage,
o: en Koerpind. Kaldes og-saa styr
stang. M. stior-volr, stiorn-volr; vaulr,
en Kj’ep.
Styv, s., Rumpefjedrene paa en Fugl.
See Vele.
Styva, v., afhugge tvers over. Isl.
styfa.
Styvd, styven, adj., afhugget, styvet.
Isl. styfdr.
Styvings-kalv, s., en Kalv, som er
foeret i nogle Uger, men dog ei gjødet.
Stæbn, Stæbne, s., Forsamling, Mar
ked, Stævn. Isl. stefna. Lap. stebno.
Stæbna, v., stævne, stile imod, styre
til. Isl. stefna. Lap. stebnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
