Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tufs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tufs — Tuskas
598
Tufs, s., Top, Dusk. Sy. tofs.
Tufs, s., en Fusker, en seendrægtig
Person, en pjaltet Stakkel. Isl. pcefa,
pcefd, forgjæves Anstrængelse.
Tufsa, v., anstrænge sig forgjæves,
arbejde slet. Isl. pcefa, [>æfd, iorgjæ
ves Anstrængelse.
Tufse, s., Pjalt. Lap. tiwos.
Tufsen, adj., seendrægtig, fuskerag-
tig, pjaltet.
Tuft, Tupt, Topt, Toft, s., Huse
grund, Husetomt, Tomt, Rum, Sted.
Isl. tupt, tuft. Lap. tafo, tafots, taiw.
Nordfr. top. A. S. toft.
Tugga, s., en Mundfuld, en tygge!
Bid, en Tygge. Isl. tugga.
Tugta, v., optugte, opdrage. Isl.
tugta, tukta.
Tugtameistar, s., Tugtemester, Op
drager. Isl. tuglameistar.
Tule, s., Gjæter-Dreng eller Pige.
Isl. pulscetinn, som sidder længe paa
et Sted. nølende.
Tull, s., mask. og fæm., Taabe, Tosse,
Fjante. See Tokl, Tulla. [1824 hev
heimfestingi: Nordmør].
Tull, see Turull, Tyt, Torel.
Tulla, adj., fortumlet i Hovedet,
fjantet. [1824 hev heimfestingi: Niord
mør].
Tulla, Tulle, s., et Barn, som knapt
kan gaae. Sjæll. tulle.
Tulla, v., tumle om, gaae i Taaget.
[1824 hev heimfestingi: Nordmør] .
Tun, s., Marken nærmest omkring
en Gaards Huse, Hjemmemark, alle
hos hinanden paa en Gaard staaende
Huse. Isl. tun. Se. toun.
Tundr, s., Tønder, Fyrsvamp. Isl.
tundr.
Tung, adj., vægtig, tung. Isl. piingr.
Han æ tung i hove, han har Hoved
pine.
Tunga, adj., betynget, bebyrdet. Isl.
pungadr.
Tunga, Tungje, s., Tunge, Næs, Od
de. Isl. tunga.
Tungaband, s., Tungebaand. Isl.
tunguband.
Tunga-bla, Tungje-bla, Tungespidse.
Isl. tiingublad.
Tungalaus, tungjelaus, adj, som
ingen Tunge har, maalløs. Isl. ttin
gulaus.
Tungamaal, Tungje-maal, Tungemaal,
Sprog. Isl. tungamål.
Tungaqvass, adj., skarp, spids i sin
Tale. Isl. tungu-hvass, veltalende.
[1824].
Tungarot, Tungjerot (pl. -røtter), s.,
Tungens Rod (Rødder). Isl. tungu
rcßtur.
Tunghøird, adj., tunghørende. Isl.
pungheyrdr.
Tungje, s., Tunge. See Tunga.
Tungje-bla, s., see Tungabla.
Tungjelaus, adj., see tungalaus.
Tungjemaal, s., see Tungamaal.
Tungjerot, s., see Tungarot.
Tunn, adv., rundt, omkring.
Tunn, adj., tynd, smal. Isl. tunnr.
Tunna, s., see Tudna.
Tunna, v., tumle, svindle, gaae rundt.
[1824].
Tunnen, adj., svindel, svimmel, ør i
Hovedet. [1824].
Tunne-sykje, s., en Sygdom hos
Creature. [1824]. See Svivo.
Tunnleit, adj., mager af Ansigt. Isl.
tunnleitr.
Tun-teig, s., den Deel af en Gaards
Eng, over hvilken Gjødselen fra Hu
sene trækker sig ned.
Tun-voll, s., en Vold, tør Græsmark,
nær ved Gaardshusene. Isl. tun-vbllr.
Tupt, s., Tomit. See Tuft.
Turka, tørka, v., tørre, udtørre, af
tørre, alviske. Isl. purka.
Turkaduk, Tørka-duk, s., Lommetør
klæde, Haand-Dug. Isl. purka, Haand
klæde.
Tur-qveikje, Tørqveike, s., tørt,
smaahugget Brænde. Isl. purr, tør,
qveikia, Tønder, tyrvidi, enhver brænd^
bar Materie.
Turr, adj., tør. Isl. purr.
Turrlænde, Tørrlænde, s., tørt Land,
en tør Jordbund. Isl. purrlendi.
Turrlændt, tørlændt, adj., som har
tør Jordbund.
Turrmat, Tørmat, s., Brød og anden
haard Mad, som trænger til Suul. Isl.
purræti.
Turtel-duva, s., Turteldue. Isl. tur
tildufa.
Turull, s., Tvaren eller Stangen i en
Smørkjerne. Isl. pvari. See Tull, Tyl,
Tørel.
Tusan, Tusande, Tusinde. Isl. pu
sund. Lap., Sv. tusan.
Tusk, s., Bryden, Kamp, Støi. Isl.
tusk.
Tuskas, v., brydes, kjæmpe. Isl.
tuskaz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
