Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tætta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tætta Tøvra
602
Tætta, Tætte, s., sammenløben, ostet
Melk. Isl. pietti. Egentlig er tætte en
Plante, som bruges til at faae Melken
i Melkekiarrene tiil at blive suur og
seig (pinigvicula vulgaris), Vibesit.
Vide Slimgras.
Tætta, Tætte, s., Fasthed, Tæthed.
Isl. pietti.
Tætta, v., tætte, gjøre tæt. Isl.
pietta.
Tættgrændt, adj., tæt bebygget, hvor
den ene Giaiard lrgger tæt ved den
anden. Isl. grend, grenni, Nafocelav.
Tæv, s., Lugt, slem Lugt. Isl. pefr.
Jydsk tøv. 810-tæv, Lugt af Blod.
(Naar Cnelature, som føres til en blo
dig Slagterbænk, blive uroelige og be
stræbe sig for at komme bort, siger
man: Dei hæve blo-tæven, o: de have
Blod-Luigten). See Tøv.
Tæva, tævja, v., lugte. Isl. pefia,
pefa. Tæva up, opisnuse, opstøve. Isl.
pefia upp.
Tævja, v., standse, opholde, for
hindre, tøve. Isl. tefin.
Tævlaus, adj., uden Lugt, som ikke
lugter. Isl. peflaus.
Tøbma, temma, v., tømme, uritømme.
Lap. tuobmet, tøbmet.
Tødder, s., see Tiur.
Tøg, tøk, adj., snu, klygtig. (Helge
land). Kor tøg du va, hvor snu Du var.
Hesten e tøg paa vegen, hunden paa
spore, Hesten veed at finde Vejen,
Hunden Spoteret.
Tøja, v., tøye, strække, udstrække.
Isl. tegia. Sy. toja.
Tøjing, Tøjning, s., Udstrækken, Ud
strækniing, Udvidning. Sy. tojjning.
Tølar, s. (plur.), Sted, hvor man
gjemmer Smaaesager; henlagte Ting
al forskjellig^ Slags, hvilke man, i for
nødne Tilfælde, agter at bruge. Isl.
tylur, D-ælkke, Sfejul, tol, toli, Red
ekaber. Se. touls [hdskr.: tools].
Tømma, v., tømme. Se. toom.
Tør, v. (imperf. torte), tør, torde.
Gl. Tydsk tarren og turren, impf.
torste. Isl. pori, pora.
Tørel, see Turull.
Tørka, v., tørre. See turka.
Tørka, adj., tørret, aftørret. Isl.
purkadr.
Torkaduk, s., see Turkaduk.
Tørkje, s., Tørhed, Tørren. Isl. purkr.
Tørktaae, s., tør Fnat. Isl. purra-
klddi.
Tørlændt, adj., see lurrlændt.
Tørmat, s., see Turrmat.
Tørn, s., Dyst, Kast, Vending. Jydsk
tørn. Eng. turn.
Tørna, v., tørres. Isl. porna.
Tørnem, adj., tungnemmet, som van
skelig kan lære. Isl. tornæmr.
Tørnemme, s., Tungnemme. Isl. tor
næmi.
Tørqvejke, s., see Tur-qveilcje.
Tørrlænde, s., see Turrlænde.
Tørskodd, adj., tør paa Fødderne.
See vaatskodd.
Tørst, adj., see tyst.
Tørstlaatig, tystlaatig, adj, tørstig.
Paa Isl. er oporstldtr, den, som sjel
den tørster. [1824].
Tørt, s., Trang. See Tørvt, Tarvna.
Tørv, s., idem. See Tørvt, Tarvna.
Tørva [1824], tørve, v., see ihorva.
Tørva-go, adj., duelig, god at tye til.
Tørvande, adj., trængende. Isl.
purfandi.
Tørven, adj., trætigende. Isl. purfi.
Tørvt, Tørt, s., Mangel, Trang. Isl
purft.
Tørvtig, adj., trængende. Isl. purf
tugr.
Tøs, s., Pige, Pigebarn, Tjeneslepige.
Møesøg. thius. Ital. tosa. A. S. py,
Slavinde.
Tøse, ccc Tos.
Tøse, s., tyk Taage, som lægger sig
over Marken, mod Frostvejr. (Helge
land). See Frost-tøse.
Tøv, s., unyttigt Arbeide, Fjas. Isl.
pof, et ringe vedholdende Arbeide.
Tøv, see Tæv.
Tøv, s., Spøg, Vaas, Sladder.
Tøva, v., valike. lei. tæfa. Lap. top
tet. See tova.
Tøvar, s., En som intet nyttigt ud
retter, en Spasmager.
Tøveer, s., Tøevejr. Isl. pydvidri.
Se. thowe.
Tøving, s., Valkning. Isl. pof.
Tøvra, v., standse, [ogsaa: forhexe
vt. 1824]. Isl. tof, Opihold, Hindren.
[1824].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
