Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Velforstandig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Velforstandig — Vestmanna-stein
618
Velforstandig, adj., forstandig, klog.
Isl. velforstandigr.
Velkominn, adj., velkommen, kjer
kommen. Isl. velkominn.
Vellugtande, adj., vellugtende. Isl.
vellugtandi.
Veltafjøl, Væltefjøl, s., Muldfjælen i
en Ploug. Isl. vellta, vælte, pløje, og
fiol, en Fjæl.
Veltalande, adj., veltalende. Isl.vel
talandi.
Veltekjin, adj., kjerkommen, vel
modtagen. Isl. veltekinn.
Velvaxinn, adj., velvoxen, som har
smuk Legemsbygning. Isl. velvaxinn.
Velæser, Verlæser, s., Korstræer
paa Torve-Tag for at hindre at Torven
skal blæse af. [1824 legg til: Kommer
af veer, Isl. vedr, Vind’, Storm, Uvejr,
og læsa, at lukke, altsaa Redskaber,
hvormed man tillukker Torvlaget for
Storm og Uvejr].
Vemul, s., tyndt 011. Isl. veimiltita,
en skrøbelig Ting,
Ven, s., Ven. Isl. vinr. Lap. wåne.
Vénasmit, Vénasmot, s., see Smit.
Venasæl, adj., vennesæl, almindelig
yndet Isl. vinscell.
Vena-veitla, s., Venne-Selskab. Isl.
vina-veitsla.
Vend, s., en egen S!a<?s Vævning
paa Tøi. Isl. vend, vævet Toi. Detta
hæve vanmaalsvend, dette (Tøj) er
vævet som Vadmeel. Isl. petta hefr
vadmdls vend.
Venda, v., vende. Isl. venda.
Venda, v., sælge.
Vending, s., en Tour frem og til
bage. Isl. vending.
Vendinge-slaak, s., den Deel af en
Møllerende, hvorigjennem Våndet af
ledies niaiar Møllen ej skal gaae. £cc
Slaak.
Venja, vænna, v., vænne. Isl. venia.
Nordfr. icennige. Sy. ivånja.
Venna-smeet, s., en Split paa Fruen
timimernes Skjørte, hvilken aliid ven
der foran. (Kommer af ven, og smeet,
en trang Vei eller Gade, altsaa Ven
nens trange Vei).
Vennavand, adj., vaersom i at ind
gaae Venskabsforbindelser. Isl. vin
vandr.
Veps, s., Hveps, Gedehams. Lap.
wdpsa, icepses. Fin. wepsainen. Jydsk
vens. Lat. vespa. See Quax, Queps.
Vepsa-bele, see Quepsa-bøle.
Vera, s., alle skabte Ting. Gl. Tydsk
icerlde og icerlt. Eng. world.
Vera-bolk, s., vedvarende Veir,
enten godt eller slet. Det første kal
des goveers-bolk, det siidste uveers
bolk. I©], vedrabolkr, langvarigt Uveir.
Veraskipte, s., Veirets Forandring,
Veirskifte. Isl. vedraskipti.
Verfar, s., Svigerfader. Isl. ver
fadir.
Verlæser, s., see Velæser.
Vermor, s., Svigermoder. Isl. ver
modir.
Verpa, v. [(imperf. varp, supin.
vorpe) vt. 1824], at lægge Æg (om
Fugle). Isl. verpa. Goth. vairpan,
kaste. [1824].
Versna, vesna, v., forværres. Isl.
versna, vesna.
Verta, v. (imperf. vart), at blive.
Gl. Tydsk werden (imperf. tcart).
Isl. verda. A. S. weorthan. Møesog.
wairthan. Nordfr. warde. Verta viis,
faae at see, erfare. Nordfr. wies-warde.
Vertman, [ope rom, og etterpaa til
visingi: (C. J.). Hjaa Christen Jens
son stend: Vertman, kaldis det træ,
Bonden i Skowen setter moed en Hel
ming, naar han vil Øxe bord deraff].
Vesadl, vcsald, vesol, adj , Ilden,
ussel. Isl. veslegr, vesir, vesæll, elen
diig. Lap. wesje, svag.
Vesen, adj., vissen, tør. Isl. visinn.
Vesla, s., et lidet Fruentimmer, et
Pigebarn.
Vesling, s., en liden Person, Stak
kel. Isl. vesalingr, veslingr.
Vesna, visna, v., visne. Isl. visna.
Vesna, see versna.
Vess, see Væss.
Vestan, vestante, adv., fra Veften.
Isl. vestan.
Vestavind, s., Vesfenvind. Isl. ves
tanvindr. [1824].
Vestavinds-are, s., see Sørrøn-Peder.
Vester, Vester-ætt, s., Vesten, den
vestMge Kandt. fei. vesir, vestr-ått.
Vestfarer, 6., En, som farer til Vest
indien.
Vestlande, s., den vestlige Kant af
Landet, egemMig Christiarsainds Stift.
Vestmanna-stein, s., et Slags Bryne
steen, som føres fra Vestkandten af
Norge. Isl. vestmenn, Vestlændinge.
[187 a Stavanger 1832: som brin
ges hid fra Østlandet, almindeligen
ved Spindværinger] .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
