Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vikt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Vikt Vinfat
Vikt, Vigt, s., Vægt, Væglskaal. Isl.
vigt. Lap. wikt.
Vild, see vill.
Vilja, s., Villie, Velvillie. Isl. vili,
vilie. Lap. wiljo.
Vilja, v., ville. Isl. vilia.
Viljug, adj., villig, som gjerne vil.
Isl. viliugr. Lap. wiljok.
Vilkaar, see Kaar.
Vilkaara, v., indestaae for, give For
sukkring for. I Middelalderens Skrifter
betyder wilkora ofte, at underhandle,
slutte Forening. Æg ska vilkaara dceg
øykjinn æ lyteslaus, jeg skal inde
staaie dig for, at Hesten er uden Lyde.
Vilkaarskaane, Vilkaarsmann, see
Kaarakaane, Kaaramann.
Vill, vild, adj., arrig, vred. Isl. villr,
grov. Lap. willsjes.
Vill, vild, adj., vild, vilcfarende. Isl.
villr.
Villa, Vidla, s,, Feiltagelse, Vild
farelse, Raiserie. Isl. villa.
Villa, vidla, v., forvilde. Isl. villa.
Lap. willet.
Villand, s., Vildand.
Vill-basse, s., et overgivent, ure
gjerligt Menneske.
Villkat, s., f., Vildkat, en murjter,
lystig Person. Se. wilcat.
Villoxe, s., Vild-Oxe.
Vill-svina-kjet, s., Vildsvinekjød. Isl.
villi-svina-kjot.
Villvar-skinn, s., vilde Dyrs Skind
tjenlige til Pelsværk. Tydsk wildschur,
Ulve- og Bjørne-Skiind. I et Brev af
9de Februar 1530 kaldes saiadanne
Skind med en forkeert Skrivning:
viild vorde, som nok skial være vild
vara, hvillkie mian adskiltede fra klof
vara, Klovdyrs Skind, som ikke egent
ligen ere tjenlige til Pelsværk. I
Oversættelsien af Snorro (Harald Graa
felMs Staiga Cap. 7) bruges Ordet vild
vaare.
Vilænde, s., en stor, jevn Mark. Isl.
vidlendi.
Vilændt, adj., vid, udstrakt. Isl. vid
lendr.
Vims, s., Taabe, Tosse, En, som er
fortumliet i Hovedet. Isl. vim, Sandses
løshed.
Vims, vimsig, vimsen, adj., tosset,
taabelig, fortumlet i Hovedet. Lap.
wimses. Eng. whimsical.
Vimsa, v., vimse, løbe frem og til
bage, bære sig tosset ad. Isl. vima.
Vimseri, s., Taabelighed, Sandses
løshed, Fortumleise, Isl. vim. Lap.
wimsem. Eng. whimsy.
Vinabær, Vinebær, s., Ribs. Scotsk
wine-berry. Isl. vinber, Vindrue.
Vinabær-klasa, s., Ribs-Klase. Isl.
vinberia-klasa, Vinbærklase.
Vind, s., Vind, Fjært. Isl. vinår.
Løjsa vind, at fjærte. Isl. leysa vinår.
Vind, adj., skjæv, vind. Isl. vindr.
Vinda, s., Vinde i et Hjul, Isl. vinda.
Vinda, v., vinde, hvirvle om hin
anden, vende, dreje omkring. Isl.
vinda.
Vindaapa, Vindopa, s., Sprække,
Vindrevne i Træe. Isl. vindr, Vind,
og op, Munding, Gab.
Vinda-bru, s., Vindetroe. Isl. vin
dubru.
ViEdbor, s., den Side af et Fartøi,
som vender mod Vinden.
Vindhola, s., Lufthul. Isl. vindhola.
Vindiltrappa, s., Vindeltrappe. Isl.
vindiltrappa.
Vinding, s., Sammenvinden. Isl. vin
ding.
Vindkjægla, s., Fugleskræmsel, en
Mølle eller løshængiende Pind paa en
Stang, til /at skræmme Fugle bort fra
Haver eller Miarker, item en Perlon,
som løber om og gjør Støj, uden at
udreite noget.
Vindkjel, s., Vindpust, sagte blæ
sende Vind. Isl. vindkul.
Vindmølna, s., Vindmølle. Isl. vind
mylna.
Vindomm, s., see Vindomn.
Vindomn, Vindomm, Vindøbn, Vind
ovn. Isl. vind-on, vindofn.
Vindopa, s., Sprække. See Vind
aapa.
Vindskej, Vindskeed, s., et Brædt,
som anbringes paa Taget af et Huus,
for at afverge Skade af Vand og Væde.
Sv. vinnski. Jydsk vindskjcere, vind
skee.
Vindtrængt, adj., opblæst af Vinde
i Maven.
Vindebn, s., see Vindomn.
Vindeg,Vindøge,Vinnøye, s., Vindue.
Scotsk winnock. Isl. vindauga. Lap.
windek. Nordfr. winning. Af vind,
Luft, eller wind, Loft, Tag, og oge,
Hul, Øje.
Vinebær, s., Ribs. See Vinabær.
Vinfall, s., Honningdug. (Helgeland).
[1847].
Vinfat, s., et Viin-Fad. Isl. vinfat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
