Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 Æ Ævne
,*:.
Æ, s., en Edderfugl d: Hunnen.
Æa-stæg, Æ-stæg, s., Edderfugl a
Hamen.
Æbne, see Ævne.
Ædariugl, s., Edderfugl. Isl. ædar
fugl, ædur.
Æg, pron., jeg. Is!, eg. Se. ik, ic.
Tydsk ich. Lat. ego.
Æggebomper, s., Ægost, en Ret af
sammenløtet Melk og Æg. Sjæll. ægge
bulbert.
Æg sjøl, æg sjelv, pron., jeg selv. Isl.
égsidlfr.
Æg-vær, Æggje-vær, s., et Vær (Sted
ved Søen), hvor der findes mange Æg,
hvor mange Fugle pleje at have deres
Reder. Isl. egg-ver.
Ækre, s., en Ager, som er henlagt
til Hvile eller til Engemiark. [1847]. Isl.
ekra, Ager.
Ækt, ækta, adj., ægte. Isl, ekta. Lap.
akt. Sy. akta.
Ælda, ælla, v., gjøre Ild. gløde, gjøre
gCioende. Isl. ellda. Angl.-Sax. ælan.
[1824].
Æpple, s., Æble. Isl. epli. Engl.
apple. Lap. appel. Sy. appel.
Æppletc, adj., plettet, spættet i Form
af Æbler. Isl. eplottr.
Ær, s., et Ar, en Skramme. Isl. or.
Æra, s., Ære, Hæder. Isl. æra.
Lap. dro.
Æra, v., ære, hædre,
Æralaus, adj., æreløs, uærlig. Isl.
ærulaus.
Æratitlar, s. (plur.), Ærestitler. Isl.
ærutitlar.
Æraværdig, æraværdug, adj , ærvær
diig. Isl. æruverdugr.
Æren, Ærend, s., Ærende, Forret
ning. Isl. eyrindi. Lap. åmd, éredi.
Ærendsfør, adj., som er duelig til
a.t udføre et Ærende. Isl. fær, duelig,
b!eqvem.
Ærendslaus, med uforrettet Sag. Isl.
eyrindislaust.
Ærle, adv., ærligen.
Ærleg, ærlog, adj., ærlig, retskaffen.
Isl. ærlegr. Lap. drlog.
Ært, s., Ert. Isl. ert. Lap. arta.
Æsa, v., bruse, syde, gjæres. Isl.
isia.
Æsing, s., den øverste Rand af en
Baad, Baadsripens øverste Kandt. Isl.
æs, Kant, Bredde. Paa Isl. er æsings
vedr, Stiormvejr, heftig Storm.
Æsing, s., Gjæring, Brusen, Syden.
Æskja, v., æske, begjære, fordre.
Isl. æskia. Engl. ask.
Æ-stæg, s., see Æa-stæg.
Æt, s., Slægt, Herkomst. Isl. ætt.
MøsiOigoth. atta. Lap. attje, Fader.
Æta, Æte, s., Mad. Isl. ætv, æti.
Æteleg, adj., spiselig, som kan spi
ses. Isl. ætilegr.
Ætfolk, s., Slægtninge, Paarørende.
Isl. ætt-folk.
Ætinn, adj., som spiser meget. Isl.
ætinn.
Ætla, v., foresætte sig, beslutte, be
stemme Noget til et vist Brug, afdele
visse Portioner. Isl. ætla, foresætte,
beslutte. Se. ettle.
Ætlan, s., hvad man tiltænker, vil
tildele, en Anden. Isl. ætlan, Mening.
Ætlan skilst, men lagnan aldrej, Men
neskenes Bestemmelser undgaaes un
dertiden, men Skjæbnens aldrig.
Ætling, s., Beslutning, Bestemmelse,
Ud deling af visse Portioner.
Ætlæg, s., Slæg’.skat&-inie. Isl. ætt
leggr.
Ætmænn, s., Slægtrånge. Isl. ætt
menn.
Ætt, g., Kandt, Hjørne (om Vinden).
Isl. ått, Verdenskånt, Verdenshjørne.
Nora-ætt, synna-ætt, stadlig Vind fra
Nord, Syd. [1824].
Æva, Æve, s.. Levetid, en lang Tid;
item Skjæbne. Isl. æfi, Levetid, Alder.
Æva ihop. v., sætte sammen. Isl.
æfa, øve. Æfa ej noot, sætte en Nod
(Piiokeredskab) sammen.
Ævje, s., Mudder i SøeK. Sy. dfja.
Ævje-botn, s., muddret Bund i Søen.
Ævje-mak, s., en Maddik, som fin
des i Siandten ved Strandene (lumbricus
marinus). Isl. madkr, Orm, Maddik.
Ævla, v., ideligen gjentage det sam
me, tirre, bryde sig ind paa Nogen.
Jydsk æyle.
Ævla. v., at stræbe af yderste Kræf
ter. [Schn.]. Isl, afla, at formaae,
kunne.
Ævlar, s., en trættekjær Person.
Jydsk æyler, ævlebasse.
Ævne. Æbne, s., Emne, den Materie,
hvoraf Noget gjøres. [Schn.]. Isl. efni.
Lap. abnes, abn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
