Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillegg og rettingar - Hallingdands ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdands — Mastrikla 633
[I den norske Hallingdands bruger
den Dandsende ofte, at sætte sig paa
Huuk paa det ene’ Been, og at stræk
ke det andet Been tid langs Gulvet,
samt i Hast at rejse eig, og strax at
sætte sig i Huuk paa det andet Been,
strækkende det første ilige ud, og
ligeledes med .eet at hæve sig paa
begge Been. Denne Øvelse svarer
ganske til Russernes w’prhsatku,
der bruges i Dandsen i Ukraine og
af nogle Kaukasiske Stammer. (See
Morgenblatt fiir . geb[ildete Leser]
1841. No. 116. S. 462.). Disse norske
Dandse [H. og Friare-dans] synes der
ved at røbe deres Kaukasiske Oprin
delse. 235 b]..
Hals-bord. 385, visst Sunnfjord:
Hulsbord, det krumme Bord ved
Stavnen. ’
Hyne, Hynebære. 197 a Nordfjord
1828: Hyne", Bjørneunger. Hynebære,
Mtodieren.
Hæra, Hære. Etne i Shl.: Hero,
Teppe, virket af Hestetagel, hvorpaa
Mlaltet udibredtieis til1 Tørring.
[Heisædesbænk, var en Bænk langs
Langvægigen fra Briken af til Tver
væggen. I Høisædet sad Huusbon
den. Etne i Snl.].
la. 187 c: Ia v., at tøbe rundt (om
Strøm i1 Vand).
[Jaran, Mandsnavn (i Hardanger).
Det er nok egentlig Tjaran, eller som
det kaldes i Stavanger Amt: Tjærand.
Sunnfjord 18421.
[Ildebrand. Sjaa Tillegg, Tommel
lot].
Jystra. Sunnfjord 1842: Jystre.
[Kalhovedet, kaldes en Planke, som
gik op fra Gruen og fæetedes i Raan
debeten. Herpaå hang Lampen. Kal
hovedet var udfikaaret og Stuens
bedste Prydelse. Etne i ShL].
Kalls-slaak. Sjaa Tillegg, Qvænna
kall.
Kanna. 193 h legg til: Æg karm
mæ(g) ’kkje a di, efter de. 189 a
1. t.: Æg karm mæ(g) ikkje a di. —
»Æg kain ikikje da« er og notera i
187 a, 97 Sunnfjord 1839.
Kinning. Etne i Shl.: Kjinninger
vare die to Stdkike hvori’ Døraabnin
gen.
[Kj«lv, Mandsnavn brugeligt i Sønd
hordiebn. 187 a, 2], " .".
Korn. 193 hev: »adj.« i st. f. »pronx,
og : »Korn t a dej.«-
Krak. Etne i Shl.: Krak, Stol paa
tre Been eller Fødder. ,
Kram. 187 c: Kram snee.
Kringskoed. 187 c: Kringskoet, u.t.
Kræde, Kræe. 197 a Nordfjord 1828:
Kræ v. Kræde.
Krækse. Sunnfjord 1839: Krækse,
et kroket, knuddret Stykke Træe, en
krum Træegreen.
[Kubbestol, Stol hule[t] al en Træ
stamime. Etne i Shl.].
Laat, Lot. 385, visst Sunnfjord:
Laat, Kjølens Fortsættelse op til Stav
nen.
[Langbordet, et paa Krydsfod staa
ende Bord fra Høisædet af langs And
vejen. Langbænken, en Bænk paa
dem modsatte Langvæg fra Høisædes
bænken, hvorpaa Sengestedet tildeete
hvilede, eaa at dette kun havde en
Fod at staae paa. Samtlige Bænke,
Forsædet undtagen, vare fyldte med
Jord. Etne i Shl.].
[Langstang. Sjaa Tillegg, Tommel
tot].
Leupelic. 187 c: Leupelie, u. t
[Lille-goddag-Mand. Sjaa Tillegg,
Tommeltot],
Ljora. Etne i Shl.: Ljoren, Lysaab
ningen i Mønnen af Taget hvorfra
Lysning i Stuen ene Indiades. Sjaa,
er Blære af Dyr, er en tynd Hui. d^r
bredes over en Ramme og dækkex
Ljoren om Dagen, der levner svag
Lysning i Stuen. Naar Dagslyset op
hører, tages Rammen, hvortil Ljor
stangen er fæstet, ned, og naar Stuen
er opildet og der sikal tættes for Var
men, bliver Fællen (et Bret der pae
ser i Ljoraabningen) 6at op. Der bli
ver siaaledes aldeles mørkt i Stuen.
For at opdage Morgengiryet eller
Dagslyset er der anbragt et Hul gjen
nem Væggem ved Hovedgjærdet af
Sengen, hvori er anbraigt en Pindi,
Sængenubben kaldtet. Gjennem dette
Hul kigede Madmoderen naar Hanen
i Briken goel 2den eller 3die Gang,
for at see am Tiden var til at staae
op og at ilde paa.
Lunefængjen. 187 c: Lunefængjen,
u. t.
Læggja. 187 c: Læggja te beins.
Mastrikla. 197 a Nordfjord 1828:
Mastrikle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
