Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksborg af Christian Elling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBORG
ninger (Modsætningsforholdet mellem den vide,
aabne Forplads og den dybe, lukkede indre Gaard,
begge symmetrisk opbyggede om en fælles
Midtakse) er betinget af fransk Slotsarkitektur fra
1500-Tallet. Frederiksborgs Arkitekt maa have
kendt franske Renaissancegaarde, omend ikke ad
anden Vej saa gennem Jacques Androuet
Ducer-ceaus, den ansete Arkitekt og Theoretikers store
Kobberstikværker, hvor Skemaet: trefløjet cour
d’honneur med lavere Fjerdefløj, axialt
sammenbundet med la basse-cour foran, er benyttet
forbilledligt Gang paa Gang. Er Planen saaledes
fransk i sin Helhed og karakteristisk for
Renais-sancen ved sin Regularitet, mangler den dog
ingenlunde danske Særtræk, — eller lad os sige:
middelalderlige Træk, der var almindelige i dansk
Profanarkitektur. De fire Trappetaarne, •— to
paa Kongefløjen, et paa hver af de to andre —,
vilde have chokeret Mester Jacques som ganske
uforenlige med »det romerske» Ordensbegreb,
men for en nordisk Indstilling var de ikke blot
den eneste praktiske Løsning af
Trappespørgs-maalet, men vel endogsaa uundværlige som
»Attributter» for en Stormandsbolig. Anbringelsen af
Slotskirken i den ene Fløj og Riddersalens
Placering over denne i hele dens Længde havde ogsaa
hjemlig Hævd, — man tænke blot paa Kronborg.
Men som levende og anskueligt Kunstværk,
betragtet af Hvermand, er det jo ene og alene
Slottets ydre Rejsning, dets rent malerisk opfattede
Tilsynekomst, der er af Betydning, — ikke
Undersøgelsen over, hvorfor Planen er som den er,
Slottet set fra den ydre Gaard
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
