Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksborg af Christian Elling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBORG
S-Broen og Porttaarnet
men Tolkningen af, hvorledes Slottet rejser sig
over Planen. Udlændingen og den, der har rejst, vil
sammenligne Frederiksborg med de andre
Renais-sanceslotte, han har set, — Svenskere vil tænke
paa Gripsholm, Kalmar og Vadstena, Tyskere vil
maaske drage Slotsruinerne i Heidelberg eller
Slottene i Aschaffenburg, Stuttgart, Torgau,
Güstrow eller hvem ved hvilket af det store
Fædrelands utalte Storbygværker fra den Tid frem i
Erindringen, Franskmænd fører Loireslottene,
Fontainebleau, Chantilly i Marken, —
Maale-stokkene bliver højst forskellige og Resultaterne,
alt efter som disse lægges, ikke mindre varierende,
men i een Henseende vil enhver kyndig Iagttager
give Frederiksborg Prisen eller dog Rang blandt
den nordeuropæiske Renaissances ypperste
Bygværker: i Henseende til Slotsbygningernes
rumlige Gruppering og plastiske Sammenspil. Den,
der blot med aabent Blik har gjort den
kunstneriske Rejse fra Frederik II’s gamle Hermeportal
op gennem det snævre, vinkelbrudte Slotsstræde,
der først domineres af det vældige Porttaarn men
snart efter faar ogsaa Kirketaarnet til Baggrund,
derfra har slaaet Svinget udover S-Broen, har set
alle Bygninger forskyde sig i Drejningen og et
Minut er blevet fastholdt af et Tilbageblik til de
pittoreske Runddele, for derefter at tvinges ind
under Porttaarnets Magt og sluttelig befries ved
det aabne Syn over Forgaarden, hvis to Sidefløje
viger ud til Siderne, — ja han har lært
Frederiksborgs sande Charme at kende og tilegnet sig hele
Anlæggets mest individuelle Værdier.
Ved det Aar 1613 var det egentlige Slot saa
vidt færdigt, at Kong Christian kunde begynde at
opføre de nye Bygninger paa den mellemste Holm,
Kancellibygningen og Slotsherrens Hus, de to
lange, rent nederlandske Huse med
Sandstens-baand mellem Vinduerne og et ottekantet Taarn
paa Midten. Og nogle Aar senere, 1618—21
rejstes det vældige Porttaarn, der er
Frederiksborgs Vartegn, et imposant Bygningsværk, der
baade i Henseende til Formgivning og Placering
savner Sidestykke i Renaissancens Arkitektur
overhovedet. Midt i Gaarden stod den prægtige
Fontæne »Neptunspringvandet», hvis talrige,
glimrende effektfulde Broncefigurer skyldtes ingen
ringere end den tysk-romerske Kejsers
Hofbilledhugger, Hollænderen Adriaen de Vries, — stod,
thi i Svenskekrigen 1659 blev dens Skulpturer
ført hinsides Sundet, og vi maa nu nøjes med en
moderne Rekonstruktion. Netop i disse og de
følgende Aar havde Christian IV faaet de to unge
Arkitekter, Brødrene Hans og Lorens van
Sten-winkel, i sin Tjeneste. De var Sønner af den
ældre Mester Hans van Stenwinkel og havde
faaet en grundig Uddannelse i Holland, bl. a.
hos den navnkundige Bygmester og Billedhugger
Hendrik de Keijser i Amsterdam. Det skulde
snart spores paa Frederiksborg, at Kongen havde
faaet skolede Kræfter til sin Raadighed. Den
pragtkære Konge lod først og fremmest opsætte
et Sandstensgalleri i to Stokværk foran Midtfløjen
i den indre Slotsgaard, et festligt Arkitekturværk,
hvis Komposition blev gengivet i Kobberstik i
de Keijsers »Architectura moderna» (1631). De
talrige mytologiske Figurer, der røber den
begyndende Barok, er, — som Dr. Francis Beckett,
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
