- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1931 /
72

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksberg Have af Helge Rode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FREDERIKSBERG HAVE

gere udrustet for denne specielle Videnskab end
jeg, eftersom jeg mangler Stedsans, og hvor jeg
kommer udenfor de allermest banede Veje
uvægerligt farer vild og efter store Vanskeligheder
altid kommer til et forkert Sted. Ikke desto
mindre blev jeg paa et vist Tidspunkt besat af
en gal Geograf. Mit Forehavende var
dumdristigt. Jeg vilde og maatte kortlægge ukendte
Egne. Frederiksberg Have skulde med List og
Vold tvinges til at aabenbare sine
Hemmeligheder ved mig og ingen anden, — og nu skal
De se, at Lykken staar den kække bi!

Sandheden er den, at Frederiksberg Have er
anlagt med en mageløs Snildhed. Skønt den ikke
er stor, kan man gaa vild i den, og efter at have
færdedes i den Aar ud Aar ind kan man komme
til ukendte Steder. Der ligger for Eksempel en
Høj med en Bænk paa Toppen, som kun een af
Millioner Besøgende nogensinde har siddet paa.
Hver Gang jeg ser den, bliver jeg slagen af
Forbavselse! Man kommer bestandig ad nye Veje til
det samme Sted, som derved selv bliver til et
nyt Sted. Jeg føler mig forvisset om, at Afrika
ikke byder paa større Overraskelser end
Frederiksberg Have.

Jeg blev nu simpelthen ved med at rende Haven
rundt, jeg gennemstrejfede den paa kryds og
tværs ad alle Veje, alle Gange, over alle Plæner
og alle Broer, og vild for jeg bestandig! Udmattet
af det tilsyneladende haabløse i mit Forehavende
gik jeg ofte mismodig hjem, men jeg triumferede
dog tilsidst. Det lykkedes mig at opdage, hvor
mange Øer, der er i Frederiksberg Have!

Hvor mange Øer er der da i Frederiksberg
Have? Jeg har spurgt den ene og den anden;
kloge Mænd, lærde Mænd, unge Mænd,
ældgamle Mænd, mystiske Mænd og geografiske
Mænd. Nogle svarede: »der er en 0», andre
svarede, der er to Øer. Mellem de adspurgte var der
Mennesker, som i mere end en halv Snes Aar
havde spadseret i Haven. En af dem havde i siger
og skriver femten Aar to Gange om Dagen været
hele Terrænet rundt. Han svarede: »Ja er der
ikke to Øer»?

Jeg er da formentlig den enste, som ved Besked.

Maaske Overgartneren, der er en Mester i sit Fag,
er lige saa velunderrettet som jeg, men jeg har
ikke spurgt ham, maaske af Forkærlighed for at
være den eneste i dette Anliggende.

Hvor mange Øer er der altsaa. — En eller to?

Der er fem Øer i Frederiksberg Have! Haven
er et lille Danmark! Den bestaar af et Fastland
og tilliggende Archipelag: Sjælland, Fyn,
Langeland, Lolland og Falster.

Bornholm og Færøerne maa vi for Anledningen
se bort fra. Disse statslige Vidtløftigheder har
det ikke været muligt at faa med, men for at
man dog skal mindes dem, er en af Øerne (den
som findes paa højre Haand, naar man træder
ind i Haven fra Nordre Fasanvej) anbragt ganske
for sig selv, isoleret ud fra det øvrige Øsystem,

— ganske paa samme Maade som Færøerne eller
Bornholm er at finde paa Kortet i en
Indkredsning oppe i Hjørnet af Atlas til Højre! Denne
lille runde 0 repræsenterer da paa engang (ved
en sindrig Freudsk Drømmesymbolik) samtidig

— skal vi sige Lolland — samt Rigets fjerneste
Dele. Et Svanepar, der stundom holder til i den
lille Enklave understreger tydeligvis med deres
mægtige Vingefang, at her er store Afstande
at tage i Betragtning.

Det eneste der bryder Danmarksillusionen er
Fastlandet, som her omgiver alle Øerne, det har
ikke kunnet undgaas, naar man ikke her vilde
slaa Sjælland helt i Stykker.

Det Danmark, vi møder i Frederiksberg Have,
er Oehlenschlægers Idyl. Et yndigt Land, der
staar med brede Bøge og bugter sig i Bakkedal.
Paa Bænke sidder Kæmperne og udhviler deres
Bene — ogsaa det passer! Kun Havet og Heden
savnes, ellers er her alt, endogsaa en Riviera.
Paa Skraaningen under Slottet ligger Smaafolk
paa Landet, og Kanalen vrimler af Børn, som
sopper i deres brogede Klude med Bukserne og
Skørterne trukket op!

Der er altsaa nok af Verden i Frederiksberg
Have fra Vaar til Vinter, fra Blomstringsglæden til
det stille Taalmod, som venter paa næste Gang.
Nattergalens og Solsortens søde Sang en Gang
til! Det unge Løv en Gang til! Blomsternes

72

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:03:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1931/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free