Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksberg Have af Helge Rode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBERG HAVE
Smil til Lyset en Gang til! Før Efteraaret
kommer og alt bliver gennemsigtigt, som Topaser i
Sol, og svinder i Mildhed til de barske Storme
der siger stop og fejer ud i en Fart for Vinteren,
mens sorte Fugle flyver mod Syd.
Jeg er kommen helt bort fra Geografien. Som
sædvanlig gaaet vild i Havens Dejlighed, og
jeg kan ikke finde Vej tilbage til mit Emne,
før jeg ogsaa har talt om Ænderne. Der er en
And, som har fundet paa at ruge i Læ af en
Gravsten paa Frederiksberg Kirkegaard. Jeg har
selv set den, da den vendte tilbage til Kanalerne
og Øerne. Den kom gaaende i Spidsen for sin
æggegule Flok. Den skred frem over Runddelen
i et majestætisk vraltende Tempo. Al Trafik
standsede, Sporvognene gik i Staa. Fodgængerne
stod ret. Anden drejede en Gang Hovedet til
højre og sagde Rap, en Gang til venstre og sagde
Rap! men værdigede ikke Mennesker,
Automobiler og Sporvogne et Blik. Den mindede om
Kong Edward af England »the great King», der
med et Blik af ubeskrivelig Ligegyldighed saa
og ikke saa det Kongelige Teaters Parket.
Saaledes holdt Anden og Ællingerne deres
Indtog i Frederiksberg Have, hvor de overtog
Kanalerne og den 0, som intet Menneske tør betræde.
Det er det, som gør Arbejdet saa vanskeligt for
en Geograf, at han stadig kommer til at tænke
paa noget andet. Han gaar for Eksempel over en
Bro. Han konstaterer, at han har overskredet
Vand. Der er altsaa Mulighed for, at han
befinder sig paa en 0, men det kan ogsaa tænkes,
at Kanalen kun gennemskærer Fastlandet; det er
dette, som skal undersøges. Han holder nu
krampagtig fast ved denne Tanke: Jeg kom over en Bro.
Hvis jeg nu kommer over en Bro til uden at
forandre Retning, saa er det bevist, at jeg har
gennemvandret en 0. Men nu sker der det, at
han kommer til at tænke paa noget andet. Han
overskrider »en Bro til», men lægger ikke Mærke
til det. Arbejdets Anstrengelser er spildt. Han
maa begynde forfra imorgen.
0 Nummer 2 (naar man kommer fra Nordre
Fasanvej) faar man forholdsvis hurtig Rede paa.
Ingen Bro fører til den, men den er forholdsvis
lille og man behøver ikke Aar for at konstatere
dens Hemmelighed.
Det er en henrivende 0 med høje
træbevoksede Skrænter. Den kaldtes i gamle Dage
Klippeøen, saa egentlig burde det være den, der var
Bornholm. Vegetationen er meget rig. Samtidig med
den store Plænes Krokus og blaa Scilla udspringer
der et fremmedartet Kirsebærtræ med blegrøde
Blomster paa Klippen, og det første grønne Skær
over Buskadset er intet Sted finere end der! Det
første grønne Skær, der næsten er ustofligt som
et Smil og et Haab, et Pust af noget yndigt, der
anes i Luften.
Der staar paa Klippeøen et gammelt Vrag af
et Træ splintret og sønderrevet, saa man ligesom
ser ind i dets Indvolde, det luder forover og
snubler over sine egne Ben, saa det er nær ved
at falde paa Hovedet i Vandet, men naar
For-aaret kommer er det grønne paa det gamle Træ
lige saa ungt, som paa de pigeslanke Stammer.
Det ser helt umuligt ud, at det gamle Liv, som
er lige ved at gaa ad undas, ikke kan lade være
med at smile! Der er ingen Hjælp for det.
Træets og Kødets Vej er den samme, og dog kan
Gamlingen ikke lade være med at te sig som et
sorgløst Barn. Det er til at le og græde over, og
det er maaske ogsaa det Træet gør. Hvor kan
jeg gamle Skrog dog være saa tosset (tænker
Træet), at jeg bliver ved at være glad med de
unge. Men Træet behøver ikke at fortryde; naar
Sommeren kommer, og Rododendron er sprunget
ud, bugner dets Grene af Blade. Man ser ikke
længer hvilken affældig Stakkel det er, og hvad
det ikke selv kan skjule, gør den gode Vildvin
med sine skønne Shawler. Det gamle Skind
bliver tilsidst finere med Purpur over Grønt end
selv de ganske unge.
O Geografi! Hvad er Du dog for en vanskelig
Videnskab. Bestandig kommer man til at tænke
paa noget andet!
Vi gaar nu videre forbi Kildekonen og naar
til Kysten foran Frederiksberg Slot. Paa Vejen
ser vi allerede den 0, som alle kender og tænker
paa, naar de siger, at der kun er en 0 i
Frederiksberg Have. Det er Øen med den kinesiske Pa-
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
