Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson, Sønderjydernes varmtfølende Talsmand af H. P. Hanssen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björnstjerne Bjørnson —• Sønderjydernes varmtfølende Talsmand
björnstjerne Bjørnson
Sønderjydernes varmtfølende Talsmand
Af II. P. Hanssen
-ngen dansk, ingen nordisk Digter stod os, der
i Halvfemserne og Firserne var opvoksede i
danske Bøndergaarde, saa nær som Bjørnstjerne
Bjørnson, ingen er vi bleven stærkere paavirket af.
Fra Højskolerne spredtes Kendskabet til hans første
Digterværker ud over Landet. Hans Fortællinger
var for os, hvad Ingemanns historiske Romaner
havde været for vore Forældre. Man har betegnet
hans stærkt idealiserede unge norske Bondegutter
og -jenter som »Digterbønder», »Søndagsbønder».
Saaledes saa vi ikke paa dem. For os var Synnøve
og Thorbjørn, Arne og Eli Bøen, Øjvind og Margit
gode Venner og Kammerater, —- det var jo i en
Tid, hvor N. J. Termansen, Mads Hansen og andre
ligesaa ideelt anlagde Bønder færdedes blandt os
i Danmark.
Professor Sars skriver i en Afhandling om
Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie: »Hans
Fortællinger var en Bedrift, fordi de hævede Bonden
i Folkets Tanker og var med til at bane Vej for hans
politiske Indflydelse.» Dertil vil jeg føje, at de
tillige hævede Bondeungdommen i dens egne Tanker
og højnede dens Selvfølelse og Selvtillid.
Med Fortællingerne fulgte Sangene, som i
Danmark i vor Ungdom hørte til de mest sungne
Folkesange. Vi elskede dem, ligefra de smaa, dejlige
Kærlighedsviser »Holder Du af mig», »Aftnen er
stille», »Hun Venevil hopped paa lette Fod» og de
vemodsfulde Sange »Ingerid Sletten af Sillegjord» og
»Nu Tak for alt ifra vi var smaa» til den herlige
Sang om Hjemmet: »Jeg kjører frem gjennem
Straale-fryd». Vi sang vor Ungdoms dybe Længsler ud i
»Undrer mig paa, hvad jeg faar at se», og vor
Ungdoms frejdighed i »Løft Dit Hoved, Du raske Gut».
Vi Sønderjyder fandt ikke bedre Udtryk for vor Trang
og Vilje til at værge og bygge vort Land, end de
Ord, han lagde os paa Læben i »Jeg vil værge mit
Land», og vi sang med Begejstring de nye
Kampsange: »Foragtet af de Store, men elsket af de Smaa»
og »Takt, Takt, pas paa Takten».
Jeppe Aakjær, som ogsaa var opvokset i en dansk
Bondegaard, har fortalt, hvor dybt et Indtryk det
gjorde paa ham, da han første Gang mødte
Bjørnsons klare, lyse Sangstemme: »Ved Mødet med
Bjørnsons Sang», skriver han, »var jeg allerede lyrisk
set primsignet. Jeg sang hans Sange af fuld Hals
over Kær og Heder, naar jeg koblede mine Køer,
og Duggen faldt paa Studenes varme Horn. Jeg
sang dem, naar jeg drev min Faareflok op gennem
Landsbyens Gade, saa Tonerne gav Genlyd mod
de klinede Vægge. •—• —• Bjørnsons Sange laa som
en sød Beholdning af daglig Fornødenhed og Glæde
i min Sjæl. En Skat, man altid greb til, hvad enten
Sindet var nedtrykt eller højstemt. I Bjørnson blev
jeg Forsanger ved Ungdomsmøder og
Aftensammenkomster. Det unge Sind holdt sig vaagent og
kampklart under disse Toner, medens det groede
i Undergrunden. Bjørnson var mit første Møde
med Poesiens Almagt.» Adskillige af os, der var
unge den Gang, kan istemme en lignende Højsang.
Bjørnstjerne Bjørnson kom tidlig i nær Berøring
med Sønderjylland. Paa Hjemrejsen fra Rom
opholdt han sig i henved to Maaneder, Fru Bjørnson
endog over et halvt Aar i Sønderborg. De boede
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
