- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1933 /
17

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson, Sønderjydernes varmtfølende Talsmand af H. P. Hanssen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björnstjerne Bjørnson ■—• Sønderjydernes varmtfølende Talsmand

Da Bjørnstjerne Bjørnson i 1906 for sidste Gang
gæstede Danmark, slog Hjerterne ham imøde
overalt, hvor han viste sig. I Skibelund Krat ved Askov
talte han til 6,000 Tilhørere om »Nordens Fremtid».
Efter Foredraget rejste Forsamlingen sig og hyldede
ham dybt grebet med Sangen »Nu Tak for alt
ifra vi var smaa». Dagen efter talte han paa
Skam-lingsbanken til 15,000 Tilhørere, deraf lige som i
Skibelund Flertallet Sønderjyder. Da han
nærmede sig til Talerstolen, rejste den store
Forsamling sig og sang: »Ja, vi elsker dette Landet!»
Foredraget formede sig som en indtrængende
Opfordring til de nordiske Riger og videre til de smaa
Stater om at slutte sig sammen til Varetagelse af
fælles Interesser. Ud over dette paaviste han
Nødvendigheden af en større Alliance, et Folkenes
Forbund, der af sig selv »førte til Verdensfreden, som
er hele Menneskehedens største Længsel». Han
sluttede med som Nordmand at tage Standpunkt
til Sønderjydernes Nationalitetskamp.

»Sjælden», skrev et sønderjydsk Blad Dagen efter,

»er det bleven sagt saa stærkt som i Bjørnsons Tale
paa Skamlingsbanken, i hvor høj Grad den
preussiske Forfølgelse af Danskheden i Nordslesvig har
skadet Tysklands Anseelse i Norden. Sjælden har
man saa stærkt som ved denne Lejlighed følt,
hvilke Hindringer det preussiske Regimente i
Nordslesvig har lagt i Vejen for et godt Samarbejde
mellem det tyske og de nordiske Folk. Sjælden har
man haft en stærkere og tryggere Følelse af, at
Vejen til et godt Forhold mellem Norden og
Tyskland ikke kan gaa udenom Nordslesvig, end da
man laa foran Bjørnsons Talerstol, hørte hans Ord
og saa Himlen hvælve sig høj og klar over hans
prægtige Skikkelse med det blaa Bælt og det frodige
danske Landskab i Baggrunden.»

Det var sidste Gang Bjørnson talte til
Sønderjyderne. Da han faa Aar efter døde var der
Landesorg i Sønderjylland, thi bedre Ven og
mere udholdende og trofast Kampfælle har
Sønderjyderne hverken før eller senere haft i
Norden.

!7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:03:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1933/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free