- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1933 /
42

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Randers — »Jyllands Midtpunkt». En Betragtning over Gammelt og Nyt af Axel Breidahl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rander.) — »JylLandd Midtpunkt»

Randers Havn

Filadelfia. Det var Yderpunkterne i Forlystelselivet.
Den danske Artistfamilie Overgaard var
Aristokraterne paa Markedet. Deres Gymnastik var lige
saa flot som de ikariske Lege, der nu præsteres af
berømte udenlandske Truper. Og jeg synes aldrig,
jeg har set noget saa graciøst som den stærke Jean
Overgaards spinkle lille franske Frue paa en rullende
Globus. »Brødrene» Overgaard holdt en stor Del
af Sæsonen til i Randers, der ogsaa for dem var
Jyllands Midtpunkt. Og de yngste Medlemmer af
Trupen var uhyre populære blandt os
Latinskoledrenge, der i Smug søgte Undervisning hos dem
for at aflure dem deres gymnastiske Behændighed.
Jeg har blandt andet været med i et Aktieselskab,
der for 8 Ore og en Foldekniv lærte at slaa Flik-Flak
i en Port i Hovmeden.

»Den lille Månd fra Filadelfia» var derimod det
taabeligste Markedsgøgl i Renkultur: Et stort
Reagensglas overbundet med et Stykke Gummi,
indeholdt en Vædske, i hvis Overkant der svømmede en
Glasfigur forestillende en lille Djævel. Ejeren af
denne Mærkværdighed var »Sandsiger og Spaamand».
Dagen lang var han og hans aabne Bod omgivet
af maabende Karle og Piger. Naar en af dem tog
Mod til sig og ønskede at faa sin Fremtidsskæbne
at vide for en Pris af 10 Øre, raadspurgte
Spaa-manden sit Orakel, idet han hemmeligt trykkede
paa Gummihinden over Reagensglasset. Den lille
Månd fra Filadelfia dukkede da ned i Vædsken og
kom op igen til stor Forbløffelse for den forsamlede

Mængde. Og den, der havde ofret sin 10 Ore, kunde
da trække en trykt Seddel med Spaadommen. Den
Gang lo vi ad Bønderne, der troede paa denne
Humbug. Nu er det Bybefolkningen, der render til
Spaakonerne!

Men Humør var der over disse Markedsdage. Det
var ikke saa underligt, at Bønderne havde det Slagord:
Vi kjør te Rajs mæ Grin
aa komme ijen mæ Latter ...:
»Vi kører til Randers med Gryn og kommer hjem
med Lægter». Thi dels var det jo Tilfældet, at
de drog ind med deres Landbrugsprodukter, for
at hente Redskaber, Værktøj, Bygningssager og
andre Ting, som de Randers Købmænd tog hjem i
store Maader. Og dels var Byens Gæster vældigt
oppe ved en saadan Lejlighed. De levede ellers tørt
og stilfærdigt til daglig Brug. Men denne ene
Dag maatte de slaa sig løs. Og Byens Borgere saa’
som sagt smilende til og tjente godt paa det. Men det
hændte ogsaa, at der opstod et varigt Venskab
mellem de solide Handlende og deres Kunder paa
Landet. Hos de store Købmænd blev der serveret
»Kaffe og Brødder» til Bøndernes Koner og der
stod en aaben Tobakstønde til fri Afbenyttelse for
Mandfolkene. Og hos de mindre Handlende var
der altid et venligt Ord og et Glansbillede eller et
Par Bolscher til de Smaa. Og vi Børn havde saa
megen Forstaaelse af Markedsdagens Betydning for
Forretningen, at vi respektfuldt sagde »Fru
Bønder-dame» om en Bondekone, i hvert Fald saalænge
vore Forældre hørte paa det. . .

Saaledes som Livet i Randers og i Særdeleshed
Stilheden i Byens daglige Liv staar præget i min
Erindring efter halvtreds Aars Forløb, saaledes har
jeg Indtrykket af, at det har været Aarhundreder i
Forvejen, med ringe Ændringer. Jeg husker fra
min tidligste Barndom, at jeg studerede Jonges
Danmarksbeskrivelse af 1777 og deraf fik det
Indtryk, at Byen altid havde været den samme
stilfærdige By, »den samme fede Laxestad». Skønt
med Laksen var det allerede den Gang begyndt at
blive lidt smaat. Oppe ad Aaen var det de
priviligerede Laksegaarde, der tog Laksen, og i Fjorden
var det de saakaldte »Røvere», der trods
Fiskeripolitiets Paapasselighed tog Fisken i Vod og bort-

42

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 19:10:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1933/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free