Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Randers — »Jyllands Midtpunkt». En Betragtning over Gammelt og Nyt af Axel Breidahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randerd —■ »Jyllandd Midtpunkt»
Raadhuset (der i 1929 blev flyttet 3 Meter mod Nord)
førte den. Og Husmødrene skæmtede nu med, at
der en Gang havde været en Tid, hvor Tyendet
kontraktligt sikrede sig mod at faa Laks mere end
tre Gange om Ugen. Men en Gang imellem saa’
vi dog Laks paa Bordet, og ellers var der godt med
andre Fisk: Gedder og Aborrer, Aal og Skaller
og saa de fine Ørreder, som Lystfiskerne tog paa
Flue om Søndagen i de smaa Aaløb.
Et andet berømt Randersprodukt, det stærke
»Buurøl», som Jonge kalder »meget begiærligt»,
hørte vi slet ikke mere om. Det havde dog spillet
sin store Rolle i lange Tider, og der eksisterede
endnu et tysk Sprichwort om det stærke
Randers-øl:
Wer vom Randers kommt unbesoffen und
unge-schlagen,
der mag von grosse Glück sagen.
Men de Randers Handsker kendte vi. Der var
endnu store Garverier, som eksporterede de fine
og bløde Handsker med den behagelige Duft, som
man tilskrev Kalmusroden, der fandtes i saa rigelig
Grad i Gudenaaen. Vi Drenge kendte særdeles
godt Kalmusroden. Dens Duft var saa vedhængende,
at den røbede os, naar vi trods Forbud havde badet
imellem Sivene. Og saa fik vi vort Skind garvet...
Den første Gang jeg var i Paris — det er nu en
Menneskealder siden — saa jeg til min Stolthed,
at de store Forretninger endnu reklamerede med
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
