- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1933 /
48

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Randers — »Jyllands Midtpunkt». En Betragtning over Gammelt og Nyt af Axel Breidahl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Randerj •— »Jyllands Midtpunkt»

»Clausholm»

Trommeslageren! Tænk om Manden med
Trommen skulde have raabt denne Historie ud over Byen!
Han kom ellers kun om Formiddagen og livede
svært op i Gaden med sin buldrende Tromme og
sine Bekendtgørelser om Fisk og Kartofler, om
Auktioner og om Vandlukning. En anden liflig
Musik var Dragonernes smældende
Trompetfanfarer, naar de red hjem fra Øvelse. Nej, hvor kunde
man blive i godt Humør, naar man hørte de
gjaldende Signaler. Der var navnlig en holstensk
Trompeter paa en Skimmel. Han forstod at blæse!
Han havde Jernbriller paa en lille bitte rød Næse,
men naar han blæste, spiledes Kinderne ud som
en Skrigebalon og han blev blaa i Hovedet. Gaderne
igennem kom Beboerne frem i Døre og Vinduer.
Og den holstenske Trompeter nød stolt sin Triumf.
Han troede jo, at alt Kvindfolket bare saa paa ham
og ikke paa de stramme Dragoner paa de mægtige
brune Heste.

Der var ogsaa Musik i Gaden, naar Borgerskabet

drog til Fugleskydning i høje Hatte, eller naar
»Bombebøssens» Chalup blev kørt gennem Gaderne
med en »Admiral» til agters og med Roerne med
deres hvide Skjorter udenpaa Stortrøjerne, deres
blanke Hatte og med Aarerne lige i Vejret. Jo, og
saa var der »Randers Garde» med baade
Trommeslagere og Piberdrenge. Den var jeg General for
og alle de andre var enten Officerer eller
Spillekanter, saa vi livede jo ogsaa op i Gadebilledet.
Og om Søndagen spillede Regimentsmusikken ved
Niels Ebbesens Statue foran Hovedvagten ved det
lille Raadhus, — det samme lille Raadhus, som man
nu har sat paa Ruller og kørt væk fra Gaden, hvor
det laa og spærrede for Trafiken. Og nu har
Regi-mentsmusiken blæst for sidste Gang. Til Gengæld
trutter Rutebilerne hele Dagen igennem baade
Hellig og Søgn.

Ja, hvor forandret! Jeg tør ikke sige Ak! Thi
det er vist godt saaledes. Randers var en
Overgang ved at gaa til i sin egen Stilhed og Fornemhed

48

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 19:10:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1933/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free