- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1933 /
49

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Randers — »Jyllands Midtpunkt». En Betragtning over Gammelt og Nyt af Axel Breidahl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rand erd ■— »Jyllandd Midtpunkt)>

og Tilbagetrukkethed. Tænk en Gang, da
Jernbanen kom, sørgede man ligefrem for at komme
til at ligge udenfor. Det vigtige Knudepunkt blev
lagt ved Langaa. Og en Stiklinie førte til Randers,
hvor Lokomotivet den Dag i Dag maa vendes paa
Drejeskive og spændes for den anden Ende. Og
lige saadan med Søvejen. Der var Tider, hvor man
ligefrem lod Fjorden sande til. Hør, hvad Jonge
skriver herom: »Tilforn har Gudenaaen kundet
baaret Skibene lige op til Skibsbroen eller
Lossestedet, men nu er Havnen og Fjorden saa tilstoppet
af Sand, at intet Skib kan flyde længer ind end
paa fire Fods Dyb paa to Mile nær Byen.
Randers-fiord gaaer i mange Bugter og Bøininger, hvorudover
Indseilingen er vanskelig. Den nærmeste Havn for
Skibene er ved Mellerup, hvorfra det meste af
Skibsladningerne og Varerne maae ved Pramme
indføres til Byen, fordi Skibene ei kan flyde højere op».

Det er ganske vist halvandet Hundrede Aar
siden. Men det varede længe, inden man fik
Sejlløbet renset op og uddybet. Og først i min Barndom
for halvtreds Aar siden naaede man til at have 12
Fods Sejldybde overalt fra Havn til Havn.

Og hør saa de sejrsikre Tal, som
Propagandakomiteen nu sender ud i sine Brochurer om
Randers Havn: Sejlløbet og Havnen har nu en Dybde
af 23 Fod (7 Meter) og en Bundbredde af mindst
22 Meter. Sejlløbets Krumninger har faaet en større
Radius, saaledes at der nu overalt er en
Krumnings-radius paa mindst 900 Meter. Havnearealet udgør
nu 72 Hektarer og den samlede Længde af effektiv
Kaj i Havnen bliver nu udvidet til 2600 Meter.
Til Omkostningerne er bevilget en Sum af 5,3
Millioner Kroner. Det er altsammen Tal, som
imponerer. Men med alle Udvidelser og
Reguleringer faar man dog aldrig taget Livet af den idylliske
Oplevelse, det er at sejle op til Randers, den
vidunderlige Fornemmelse man har af at glide tæt
mellem Engene, der er En saa nær, at man synes,
at man bare behøver at strække Haanden ud for
at klappe Buhkøerne . . .

Det er meget muligt, ja højst sandsynligt, at
Livet i Randers vilde have set helt anderledes ud,
hvis Byen havde ligget ved Havet. Saa vilde
Stilheden og Indelukketheden have været blæst bort.

Og Fromheden og Fornemheden formodentlig ogsaa.
Søgutternes ramsalte Kraftsprog vilde have strøget
gennem Gaderne til daglig Brug og Handelsmændene
vilde have svaret i samme Tonart. Havets Brusen
og Vindenes Susen vilde have faaet Folk til at tale
højere og stærkere. Og Blodet vilde have rullet
raskere.

Men nu laa Randers engang langt inde i Landet,
stille og fredeligt. Det var ligesom om al Larm
dæmpedes af, mere og mere, efterhaanden som
man nærmede sig Byen. Og Menneskene satte
uvil-kaarligt Tonen ned.

Det tog Tid at komme til Randers! Baade søværts
fra og landværts fra. Sejladsen var meget
langsommelig. Og selv nu gaar den ikke hurtigt. Sejlløbet
er hele 30 Kilometer langt og det slaar stadig mange
Bugter. Landevejene var tunge og trælse, bakkede
og hullede. Og det var ingen ublandet Fornøjelse
at køre ind til Byen paa de stive Ladvogne.
Alligevel var Randers allerede fra gammel Tid et
Handelscentrum. Hos Jonge nævnes det, at, »paa Byen
er ni Ind- og Udkiørsler, hvilke have Navn af
Pörte». Nu lyder Propaganda-Komiteens Feltraab:
»Randers Havn, hvor Søvejen møder 13 Landeveje».
Og saa tales der endda ikke om Jernvejen, men den
er heller ikke værd at tale om. De 27
Rutebils-linjer, der fører til og fra Randers, har fuldstændig
taget Pippet fra Jernbanens Stiklinie. 78 Gange
om Dagen ruller Bilerne ud fra den store moderne
Centralstation med Spisebar og mægtig
Pakkepostekspedition. Varer og Post spredes med susende
Hurtighed ud i alle Kompasrosens Retninger fra
dette Centrum. Det er noget andet end i Jonges
Tid, da det hed: »Posten ankommer Sønden fra
og gaar Nord paa hver Tirsdag og Fredag Klokken
8 om Aftenen, efter at den er afgaaet Sønder paa
hver Tirsdag og Fredag om Formiddagen Klokken
8». Nu bliver en Pakke, som indleveres paa Randers
Rutebilstation ved Middagstid, udleveret i
Sønderjylland samme Aften.

Men endnu for halvtreds Aar siden skrumplede
Postvognen langsommeligt afsted fra Randers. Naar
Postholder Sennels havde faaet sendt Vognene af
Sted om Morgenen, gik han selv med sin lange Pibe
midt ad Gaden ind gennem Byen, ligesom for at

49

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 19:10:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1933/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free