Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danske Husmandshjem av Johan Skjoldborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danske Hus månd åh jern,
vi betegne den Periodes Husmandstype som »Præmie
Husmanden». Hans Mod rejstes, hans Tro paa sig selv
og Fremtiden styrkedes, hans Selvfølelse begyndte
at stige.
I hans Stue blev Lergulvet erstattet med
Bræddegulv, der kom Omhæng (Gardiner) for
Sengestederne, Loft og Bohave blev malet.
Det var en Fremgangstid for ham. Det blev
klart for Samfundet og for ham selv, at han ved
sin Rydningsfærd udvidede Danmarks Grænse
baade med Hensyn til Dyrkningsomraade og
Dyrk-nings-Dybde. Han gjorde en Indsats ogsaa ved at
styrke Troen paa Folkets slumrende Kræfter, paa
dets Evne til Fornyelse. Hans Blik var aabent for
faglig Dygtiggørelse paa hans Lod og for
Hjemlivets stille Lykke. Men hans Verden var endnu
lille, hans Horisont snever. Han sang:
Min Piet af Fødelandets Jord
kun ringe er at skue,
og snever er min Grænses Spor,
kun to Fag er min Stue,
Men det er mit og Marens Hjem
I lyse Kaar og trange,
og tit bag Hyld og Piles Gem
vi synger glade Sange.
Nu lidt til lidt og smaat til smaat
det nok til større vokser,
jeg pløjer Jorden dybt og godt
med mine seje Okser.
Naar Troskab adler Haandens Værk
og Sindets bedste Tanker,
da gror i Stilhed Lykken stærk,
da blomster Aks og Ranker.
Vel har jeg ikke Adelsbrev,
af Hartkorn blot det lave,
men et min Ret og Adkomst blev:
Mit Hus, min Toft, min Have.
Og det er mit og Marens Hjem
i lyse Kaar og trange,
og tit bag Hyld og Piles Gem
vi synger glade Sange.
Da vi saa gik ind i det nye Aar hundrede, skiftede
ogsaa Husmandens Stilling. Hans Selvfølelse blev
saa stærk, at han organiserede sig som Stand mellem
Stænder i sit Folk og prøvede at gøre sig gældende
i Samfundet i Forhold til sin Talrighed. Det var
»Gennembruds—Husmanden».
Der blev oprettet Husmandsforening ved
Husmandsforening over hele Landet i Løbet af ganske
faa Aar. Og netop denne Organisation blev den
store og stærke Løftestang der førte Husmændene
op til den ansete Stilling han nu indtager i
Samfundet. Der blev oprettet Husmands
Ungdomsskole, Husmændenes Brandkasse, Husmændenes
Udstykningsforening, der i Aarenes Løb har købt
mange Herregaarde, hvorpaa de har rejst mange
nye Landsbyer.
Dermed begyndte den moderne
Husmandsbevægelse, der til Dato har vundet Anseelse ved Siden
af Landboforeningen, skaffet ham faglig
Dygtiggørelse og økonomiske Fordele. Kort sagt,
Husmanden marcherede ind i den folkelige Kulturstrøm
med løftet Hoved under følgende Opsang:
Naar Vinteren rinder i Grøft og i Grav,
og Rugens krøllede Blade
sig ranker i Solen, som spejles i Hav,
jeg griber med Længsel, jeg ved knap deraf,
min Hakke, min Skovl og min Spade.
Jeg hvæsser paa Stenen den rustnede Eg
og retter den bøjede Plade,
da springer jeg uden for Mur og for Væg,
hvor Marken har Klumper og Mosen har Klæg
med min Hakke, min Skovl og min Spade.
Jeg lytter til Vaarens syngende Kor,
til Lærken den jublande glade,
vi kender hinanden fra Somren i Fjor,
den kvidrer, jeg grøvter og graver min Jord
med min Hakke, min Skovl og min Spade.
Naar Solen gaar ned i et luende Baal
bag Lynghedens vidstrakte Flade,
jeg retter min Ryg, og jeg skimter et Maal:
da blaaner og blinker det blankslidte Staal
i min Hakke, min Skovl og min Spade.
Hans Hus er nybygget med pyntelig Have
omkring. Han arbejder ikke for andre, han er stadig
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
