Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mellem granner av Didrik Arup Seip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JHellem, gratiner
Almindelig er misforståelser på grunn av ulik
betydning av rolig, rar, snild osv. — Vi lærer fort at
svensk tråkig har noe med »kjedelig» og »lei» å gjöre.
Men det hender at en nordmann spör en svensk
dame om hun er »tråkig» (kjedelig) og mener »ledsen»
(lei).
En kvinnelig dansk videnskapsdyrker bad på et
hotell i Oslo om å få »Krydder» og fikk så en »opsats»
med »krydderier». For en nordmann er det höist
merkelig at »Krydder» betyr bestemte sorter
»kav-ringer». Stort bedre vilde det neppe gå om dansken
spurte etter »Hveder».
I en dansk avis blev der nylig avertert etter »25
Søer og Gylte som farer i Løbet af en Maaned».
Jeg er redd for at de fleste norske og svenske står
uforstående for denne setning; at søer kan bety
»sugger» eller »purker», tenker de sig ikke. Heller
ikke er fare i betydningen »få unger» (om en sugge)
særlig kjent for dem.
Ordet So (sjö) förer også lett til mistydning.
Norske har vel som regel lært at dansk Sö og svensk
sjö betyr en »innsjö», men at dansk Sövand kan bety
»ferskt (innsjö)vann» vil nordmannen ikke opdage så
lett. Både svensker og dansker misforstår lett norsk
vann (eller vatn) i betydningen »innsjö».
Når en nordmann leser om Oxefrö i dansk, vil
han ha vanskelig for å forstå hvad meningen er; han
vil tenke på granfrö, giderotfrö osv. At der er en
frosk (som visstnok har sitt navn etter Peder Oxe),
er det ikke underlig han ikke vet. De fleste danske
tenker vel også på dyret »okse» ved navnet og
kanskje på fabelen om »fröen» som vilde blåse sig op
til en »okse».
I en dansk opskrift stod omtalt finsnittet Purlög;
en norsk husmor, som skulde låge mat efter
opskriften, kjöpte »purre» istedenfor »gresslök».
Ordet anledning kan volde kjedelige misforståelser.
Det blir fortalt at Studentersamfundet i Oslo en gång
var innbudt til å sende representanter til en
studentfestlighet i Lund. Fra Oslo blev svart at man ikke
hadde »anledning» til å sende noen. De svenske
opfattet ordet först på svensk (grunn, årsak,
foranledning), og syntes nordmennene var höist uhöflige;
först senere gikk det op for dem at »anledning» i den
norske skrivelse betydde »tillfälle». Personlig skrev
jeg en gang til en svensk venn som skulde til Oslo
at jeg ikke hadde »anledning» til å möte ham på
stasjonen. Heldigvis forstod svensken norsk!
Omvendt kan en si at svensk anledning er uheldig
gjengitt i fölgende oversettelse til dansk:
Sveriges økonomiske Politik bør uden Tvivl i den
nærmeste Fremtid karakteriseres af Forsigtighed,
men for øvrigt findes der ikke Anledning til andet
end at følge det engelske »business as usual».
(Poli-tien, Kbh. 22 marts 1932).
For en svenske lyder det sikkert udelt komisk når
han hörer tale om at noen mangler Krcefter. Svensk
»mangla» med betydningen »rulle töi» lyder derimot
ikke så fremmed for de andre nasjoner, da
»mangle-trær» dels har vært i bruk til det siste, dels er kjent
fra folkemuseene. Derimot er det overraskende at
»kräftor» betyr »kreps».
Vi har alt sett flere eksempler på at svenske ord
kan bli mistydet av nordmenn og dansker. De har
vanskelig for å finne noen poetisk klang over
verslinjen »Allt är i sprickning på berg och i dal»
(Sätherberg); det framkaller ikke bare vakre ideassosiasjoner
når det blir fortalt at en person »upprepar» alt han
hörte ved middagsbordet.
Et svensk ord som stadig blir misforstått, er
förklara’, det betyr ofte i svensk ikke »forklare», men
»erklære». Henrik Wergeland oversatte ikke sjelden
stykker fra svenske aviser; han gjengir da flere
ganger »förklara» med »forklare» istedenfor med
»erklære»; således skriver han i Folkebladet 1831 (s. 163;
efter «Svenska Medborgaren») om en svensk prest
at »han havde forklaret, at den strænge Sandhed ikke
maatte dölges formedelst jordiske Betænkeligheder».
Når historikeren Yngvar Nielsen (Norges historie
IV, i s. 152) forteller at nordmannen Enno
Brandrök til kong Erik av Sverige gav »en skriftlig
forklaring om al den uret, som skulde være övet mod
hans familie», kan vi trygt gå ut fra at han har brukt
svenske kilder.
Den svenske måte å si klokkeslett eller priser på,
narrer ofte en nordmann. Det koster »två och femti»
får man höre og tenker först på 52 öre, men blir
ikke gledelig overrasket når det er kr. 2,50 en skal
ut med.
At svensk blivande betyr »fremtidig, vordende», blir
IO7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
