Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danske Ingeniørers Virke i Udlandet af Knud Højgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE INGENIØRERS VIRKE I UDLANDET
H. C. Ørsted —- maaske
den i Udlandet bedst kendte
danske Tekniker — staar
vi i Taknemlighedsgæld til
ikke alene for hans
Opdagelse af
Elektromagnetismen (1820), men ogsaa fordi
han (1829) grundlagde
Danmarks tekniske Højskole —
den polytekniske Læreanstalt
— hvis første Direktør han
var.
G. A. Hagemann, der som
ung polyteknisk Kandidat
i 1865 af det danske
Kryolit-mineselskab blev sendt til
Amerika, har utvivlsomt under sit Arbejde i det fremmede gennemgaaet en
Udvikling som Industrimand, der har været medvirkende til, at han efter sin
Hjemkomst i 1870 kunde bidrage afgørende til, at en Række Industrier, f. Eks.
Kryolitindustrien, Sukkerindustrien, Skibsbygnings- og Maskinindustrien, blev
organiseret og grundfæstet. Set med en travl Ingeniørs Øjne er det mest
beundringsværdige ved Hagemanns Livsførelse maaske den Kendsgerning, at han
efter et langt Liv i teknisk og financiel Forretningsvirksomhed modtog Valget
som Direktør for polyteknisk Læreanstalt og derved, gennem sin store
Virkekraft, delagtiggjorde saa at sige den samlede danske Ingeniørstand i sin rige
og alsidige tekniske Erfaring.
Professor A. Ostenfeld var ikke alene en fremragende Videnskabsmand
indenfor Bygningsstatiken, men han var tillige en af de dygtigste Lærere, en teknisk
Højskole nogensinde har besiddet. Han forstod at faa sine Elever til at tilegne
sig Teorien for Beregning af Bygningskonstruktioner (specielt Brobygning) med
en saadan Begejstring og paa en saadan Maade, at mange af dem meget snart
efter at være traadt ud i Livet blev dygtige Praktikere. Der tilkommer derfor
utvivlsomt Ostenfeld en stor Del af Æren for, at saa mange danske
Bygningsingeniører har kunnet gøre sig gældende rundt om i Verden.
Som bekendt er det først i Løbet af de sidste 50 Aar, at Tekniken har vundet
en saadan Betydning, at den nu faktisk kan siges at være en afgørende Faktor
i Samfundslivet. Hvad specielt den danske Industris Udvikling angaar, har
den ogsaa praktisk talt fundet Sted i dette Tidsrum. Industriens og hele den
hjemlige Virksomheds Betydning bør netop stærkt fremhæves, naar det drejer
sig om at gøre Rede for danske Ingeniørers Virke i Udlandet, thi det gælder for
45
Kampsax. Jernbetonbro paa Nordlinien, Tyrkiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
