Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aarhus Universitet af Christen Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARHUS UNIVERSITET
gens Befaling ikke efterkommet. 1725 slog Tychonius, der selv ansaa
sig for særdeles kvalificeret til at overtage et Professorat i Teologi,
stærkt til Lyd for et Universitet i Viborg, og hans Planer fik en vis
Aktualitet i 1728, da Universitetet i København nedbrændte og da
man et Øjeblik tænkte paa at flytte Institutionen til Jylland. Men
Universitetet blev bygget op igen, og det eneste Tychonius fik ud af
sine Bestræbelser, var den temmelig tvivlsomme Vinding, at Holberg
i første Redaktion af Jacob v. Thyboe opkaldte Pedanten efter ham.
Medens der nu ned gennem det 18. Aarhundrede med Mellemrum
spores stærkere eller svagere Efterdønninger af de to Ideer: at faa
oprettet et nyt Kulturcentrum i Jylland eller at faa flyttet Københavns
Universitet, dukker der pludselig en ny Universitetsaspirant op: Norge
kræver et Universitet! De jyske Planer træder nu i Baggrunden, og
da Christiania Universitet i 1811 blev oprettet ved privat Offervilje,
var Udsigterne for et Universitet i Jylland mørkere end nogensinde
før. Den bekvemme Forbindelse mellem Sydnorge og Nordjylland
var forøvrigt blevet benyttet som Argument paa begge Sider af
Skagerrak; fra jysk Side havde man hævdet, at der vilde komme norske
Studenter til et Universitet i Jylland; Nordmændene vendte behændigt
Argumentet om og regnede med, at et norsk Universitet, især hvis man,
som man tidligere havde været inde paa, havde valgt Kristianssand
til Universitetsby, vilde blive besøgt af jyske Studenter.
I 40’erne og 50’erne af det 19. Aarhundrede kommer der, for en stor
Del paa Grund af de stærke nationale Brydninger ved Danmarks
Sydgrænse, atter Liv i den jyske Universitetstanke, og ved Siden af
Viborg nævnes Kolding og Fredericia nu gentagne Gange fra forskellig
Side som velegnede Universitetsbyer. Tyngdepunktet forskubbes af
nationale Grunde mod Syd og Viborg træder noget i Baggrunden. H.
P. Selmer, som tænkte sig en Del af Sorø Akademis Midler anvendt til
Oprettelse og Drift af et nyt Universitet, udpegede i 1845 Viborg til
Universitetsby, men foreslog i 1851 (efter Treaarskrigen) Oprettelsen
af et Universitet i Fredericia, som han vilde gøre til Danmarks
Hovedstad.
Ingen af de hidtil nævnte Planer er nogetsteds paa jysk Grund
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
