Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøsk Litteratur af Jörgen-Frantz Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færøsk Litteratur
Af Jörgen-Frantz Jacobsen
Naar to Færinger taler med hinanden, taler de altid Færøsk. Men indtil
for faa Aar siden var det saaledes, at naar de skrev til hinanden, skrev
de Dansk. De færøske Blade, selv de nationale, var næsten
udelukkende skrevet paa Dansk og færøske Boger var en ren Sjældenhed.
For 80 Aar siden var det endda saadan, at man overhovedet ikke kunde skrive
Færøsk. Der fandtes intet færøsk Skriftsprog. Man vidste ikke hvordan man
skulde stave Ordene. Der var ingen Regler, ingen Norm at rette sig efter, og
Grammatiken var tvivlsom.
Det er maaske derfor ikke saa helt uforstaaeligt, at enkelte Mænd i sin Tid
har vovet den Paastand, at Færøsk slet ikke var noget Sprog men kun en Dialekt,
en Mundart, som benyttedes af nogle faa Tusinde Øboere naar de skulde meddele
sig til hinanden. Færingerne selv var ikke langt fra at være af samme Mening. Da
der for smaa hundrede Aar siden for forste Gang blev holdt en Prædiken paa Færøsk,
blev det af nogle af Sognebørnene betragtet som en Profanation av Guds hellige
Ord.
Med en vis Ret kunde det Argument fremføres, at Færingerne jo ikke havde
nogen Litteratur. Og det er rigtigt: tager man Ordet Litteratur bogstaveligt,
og opfatter det som noget, der er skrevet, saa fandtes der indtil 1880’erne ingen
færøsk Litteratur.
Men alle, der kender lidt til nordisk Kulturhistorie, ved dog, at Litteratur kan
findes andre Steder end i Bøgerne. De islandske Sagaer levede gennem
Aar-hundreder som mundtlig Overlevering, før de blev nedskrevet. Detsamme gælder
de danske, norske og svenske Folkeviser, der blomstrede i Folkemunde og var
døde, da de blev fæstet til Papiret. Og det samme gælder de færøske Folkeviser.
De var lige fra Middelalderen og op til vore Dage Færingernes egentlige
Litteratur. Det lille Folk bevarede dem troligt og levede paa dem. Ved alle festlige
Lejligheder blev de draget frem som en kostelig Skat, og i alle Dagliglivets
spændte og dramatiske Øjeblikke blev de citerede. Snart moraliserende, snart
ironiserende, snart spottende, i Alvor og i Spøg. Kan nogen Litteratur naa videre?
Mange moderne Forfatteres Værker kommer ud af Hurtigpresserne i Oplag paa
Hundredetusinder. Men hvormeget betyder de i Grunden for os?
Naar den færøske Folkevise saa længe kunde leve sit eget intime Liv, skyldes
det naturligvis til Dels en Række ydre Omstændigheder. Isolationen gjorde sit,
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
