Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøsk Litteratur af Jörgen-Frantz Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
færøsk litteratur
holdt enhver litterær Konkurrence ude. Og Dansen, den gamle, middelalderlige
Kædedans, der vedblev at være Færingernes fornemste Forlystelse, krævede
ligefrem, at Kvadene blev huskede. Uden Sang ingen Dans. Men det vilde dog have
været muligt at erstatte det gamle store Kvad med et Repertoire af mere letbenet
Kaliber. Det skete delvis, men aldrig helt, og Grunden hertil kan kun have
været den, at Færingen elskede den klassiske Folkevise.
Det er ikke for meget sagt, at Færingerne er et litterært anlagt Folk.
Kvad-digtningen er blevet fortsat op til vore Dage, Nidvisen florerer endnu. Det
velformede, omhyggelig støbte bonmot værdsættes paa en Maade, som man kun
finder et Sidestykke til i Frankrig.
Den færøske Folkeviselitteratur er forlængst nedskrevet. To danske Mænd,
Svend Grundtvig og Jørgen Bloch udarbejdede i sidste Halvdel af forrige
Aarhundrede Corpus Carminum Færoensium, et Kæmpeværk, der i Manuskript ligger
paa det Kgl. Bibliotek i Köbenhavn. En Række Folkeviser i Udvalg er ogsaa
udkommet paa Tryk.
De færøske Folkeviser synges endnu. Men deres Tid og Dansens Tid er dog vel
snart forbi. Saa meget har de dog betydet, saa dybt er de trængt ind i den færøske
Bevidsthed, at al senere, nyfærøsk Litteratur nødvendigvis maa ses paa
Baggrund af denne store, mangefarvede, men falmede Væv fra Middelalderen, der
saa længe var den eneste Pryd i den haarde, ensomme Tilværelse paa de smaa
Öer i Atlanterhavet.
Den første Begyndelse til den nyfærøske Litteratur bestod ganske simpelt i en
Genopdyrkning af det gamle — efter nye Metoder. Allerede i Slutningen af det
18. Aarhundrede havde Færingen I. C. Svabo, der var et typisk Barn af
Ency-clopedisternes og Rousseaus Tidsalder, givet sig til at nedskrive færøske Kvad.
Senere tog danske Videnskabsmænd, der var inspireret af Romantiken, fat paa
de færøske Antikviteter, og Professor C. C. Rafn fik den islandske Færeyingasaga
udgivet i dansk og færøsk Oversættelse.
Den største Indsats blev dog gjort af Provst W. U. Hammershaimb, det færøske
Skriftsprogs Fader. Før hans Tid havde man klaret Ortografien, som man bedst
kunde. Svabo havde brugt et System, Rafn, der arbejdede sammen med Præsten
Schrøder, anvendte et andet. I den færøske Grammatik, som Hammershaimb
i 1850’erne offentliggjorde, blev den færøske Retskrivning og Bøjningslære
fastlagt i en Form, som siden er blevet accepteret af alle. Det nødvendige, rent
praktiske Grundlag for en færøsk Litteratur var hermed tilvejebragt.
Hammershaimbs Retskrivning blev anvendt af Grundtvig og Bloch i deres
Corpus Carminum og i det haandskrevne Lexicon Færøerne, som de senere
udarbejdede. Hammershaimb selv anvendte den i sin Færøske Antologi, der baade
indeholdt Kvad, Sagn og en Række meget smukke Folkelivsskildringer. Derimod
brugte den færøske Dr. Jakob Jakobsen i sine Færøske Folkesagn og Æventyr en
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
