- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
60

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et blad av de nordiske rettskrivingsreformers historie av Edvard Stang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE NORDISKE RETTSKRIVINGSREFORMERS HISTORIE

i sine Erindringer at Molbech i en skarp polemikk beskyldte ham for „at
tilstræbe det danske og svenske sprogs forening og med ligegyldighed se Danmark
tabe sin nationale selvstændighed".

Det som imidlertid har særlig interesse, er å se hvordan det på denne tid bare
er tale om svensk og dansk som to sprog, to dialekter; norsk er lite fremme i
diskusjonen. Det 18. hundre-års skandinavisme var en utpreget dansk-svensk
bevegelse; Norge var ennu ikke kommet med. Det er også typisk for den förste
skandinavisme at den ofte underkjenner de enkelte folks særpreg. Man er
til-• böielig til å opnå en tilnærming ved å redusere ulikhetene mest mulig. Derfor
tales det helst om dansk og svensk som to dialekter, ikke som to selvstendige
sprog. Den manglende åndelige selvstendighet i Norge var i skandinavenes öine
ofte en fordel; skandinavismen vilde da lettere kunne vinne innpass. Også i
Norge understrekes ikke sj elden at ulikhetene mellem de nordiske sprog er
ubetydelige. „Hvad kan være aarsag til at tre riger i Norden, der have alle tre eet
grundsprog, hvis varieteter ere saa ubetydelige, kjende saa lidet til hverandres
literaire producter", skriver Morgenbladet i 1819.

I tidsskriftene — helt fra „Den patriotiske Tilskuers" tid — og særlig i de bidrag
som Höst leverte til de månge skandinaviske ukeskrifter, fremheves stadig at
hensikten med alle sprogendringene må være å fremme det litterære samarbeid.
Noen er meget radikale og önsker å finne „et middel til at forene det danske og
svenske sprog". Andre mener at det svenske sprog vil kunne nyttes til „at berige,
forædle, forstærke det danske sprog", bringe det nærmere det gamle danske sprog
og fjerne det fra den tyske innflytelse. Enkelte er mer skeptiske. Professor Nyerup
spår „at det fra begyndelsen af aar et 1814 vil blive nödvendigt at skjelne
imellem dansk og norsk litteratur," mens Rahbbek rent ut betegner en „forening af
det svenske og det danske sprog" som hverken „tænkelig eller önskelig". Alt tidlig
kommer det frem tydelig særnorske synsmåter. „Ikke des mindre önsker vist
ingen normand nogensinde at see det norske sprog sammensmeltet med det svenske,
ligesom det fordum smeltede sammen med det danske" (1815). Disse
mot-stridende meninger finner man lett igjen i de fölgende årtier, men da mer
begrunnet.

Det var Rasmus Rask (1787—1832) som gav skandinavenes sprogteorier en
vitenskapelig begrunnelse og utforming. Som grunnlegger av den nordiske
filologi og som en av de förste forskere i sammenlignende sprogvitenskap måtte
Rask bli sterkt tiltalt av ideene om tilnærming sprogene i mellem. De
reformforslag som Rask fremsatte, blir senere stadig referert og kommentert. De danner
således grunnlaget for den norske skandinav Ludv. Kr. Daas artikler i
Morgenbladet for 1838. Daa er en av skandinavismens förste og mest overbeviste
for-kjempere i Norge, og spörsmålet om „fellesnordisk rettskriving" inntar en central
plass i hans propaganda. Han opsumerer Rasks syn og finner at „han vilde at

6o

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Sep 30 02:49:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1936/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free