- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
61

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et blad av de nordiske rettskrivingsreformers historie av Edvard Stang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE NORDISKE RETTSKRIVINGSREFORMERS HISTORIE

en hensigtsmæssig forandring i den danske og svenske retskrivning skulde gjöre
disse sprog mere forstaaelige for alle Skandinaviens beboere og derigjennem styrke
deres literatur og nordiske nationalitet. Det foresvævede ham altid, at der i
Sverrig, Finland, Danmark, Island og Norge bo 6—7 millioner mennesker, som
forstaa hinandens tale uden vanskelighed, men som saa lidet forstaa hinandens
skrift, at de læse 10 ja maaske 100 tyske eller franske böger for hver dansk eller
svensk". Hverken Rask eller Daa önsket noen sprogblanding. „Sproget var
nasjonernes væsentligste kj endemærke, og ved sproget vilde han heller ikke röre.
Han vilde ikke forandre et eneste ord, en eneste lyd i sproget — kun betegnelsen
af lyden vilde han rette." Ved på denne måten å få större likhet, vilde en lettere
kunne verge sig mot den skjebne som var övergått så mange mindre
sprogsamfund, de blev ofte övervunnet og ödelagt av mektigere verdenssprog. Det er en
tanke som senere blir mer central i sprogskandinavismen.

Da Daa i 1837 utgav sin svenske grammatikk, fulgte han i det vesentlige
Rasmus Rask. Daa la hovedvekten på å orientere om uttale og rettskriving.
„Ti da den sidste er indrettet efter ganske andre grundsætninger end den
almindelige danske, giver den mange ord et forskjelligt udseende, som i grunden ere
de samme, som hafvet-havet, gäst-gjest." Alt her demrer tanken om at
overensstemmelse i lyd bör före til arbeid for overensstemmelse også i skrift. Under
omtalen av Mobergs Grammatik (Stockholm 18*25) fester Daa sig ved den
inn-gående behandling av „talesprogs ejendommeligheder". Han finner at „det er
dem, der, i forening med det norske talesprogs afvigelse fra det danske, gjör de
to folkeslags tale saa meget lettere forstaaelig indbyrdes end deres skrift er det".
Knud Knudsen förte senere denne tanke videre og benyttet den i agitasjonen for
fellesnordisk rettskriving.

Det er i forordet til „svensk grammatik" at Daa utkaster ideen om et nordisk
rettskrivingsmöte, det möte som först blev holdt i 1869. En kongress av
sprogforskere burde komme sammen for „at udkaste planen til denne udslettelse af et
tankelöst bogstaveringssystems hindringer imod svenske, danske og norske bögers
almindelige læsning af alle dem, som forstaa norsk, dansk og svensk, naar der
tales".

En kan kalle dette forord av Ludv. Daa for sprogskandinavismens program i
Norge. Det vendte sig i förste rekke til fagfolk, og det er blandt dem diskusjonen
blir fört i de nærmeste årene. Skandinavismen går inn i studentermötenes og
de store talers tid. De mer spesielle ting som sprogspörsmålene kom i skyggen av
Slesvig-Holsteinspörsmålet og den truende krigsfare. De större og mer generelle
synsmåter og fremgangslinjer optar sinnene. Men den ubrudte linje en kan fölge
fra dansk sprogskandinavisme til den begynnende norske, krysses nu mer og mer
også av rent nasjonale og særsproglige tendenser. Det er meget vanskelig å holde
sprogskandinavismens linje ut fra de rent nasjonale; alle går nemlig ut fra tale-

6i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Sep 30 02:49:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1936/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free