- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
64

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et blad av de nordiske rettskrivingsreformers historie av Edvard Stang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE NORDISKE RETTSKRIVINGSREFORMERS HISTORIE

vokste sig sterk og uimotståelig. Den kamp mot dansk sprog som reistes omkring
teatret, gjorde det vanskelig i næste öieblikk å tale om fellessproglig utvikling
og samarbeid. Likevel finner en hos K. Knudsen sterke sprogskandinaviske
sympatier. I sitt skrift ,,Er norsk det samme som dansk?" (1862) hevder han at
„ord-forskjel er mere end formforskjel at regne for sprogforskjel". Han vil derfor at
„hensynet til skandinavisk enhed" skal gjöre at en foretrekker ord som er i bruk
i to av landene, hvis en i det tredje land står over for et valg. Han vilde gjerne
ha en skandinavisk ordbok som skulde få en lignende betydning for de nordiske
sprog som Ivar Aasens ordbok hadde fått for det norske. „Man har sagt, at der
ligger en fælles sangbund under hele Norden. Man kan lægge til, at der ogsaa
ligger en fælles sprogbund under hele Norden. Denne bund er ikke alene det
bedste grundlag for sprogbygningen inden hvert land for sig; men den sikrer ogsaa
allerbedst fællesskabet, saa landene komme til at fölges ad, og det ene ikke styrer
mod syd, det andet mod nord, det tredie mod vest."

K. Knudsens skrift er også interessant ved de månge uttalelser for og mot
sprogskandinavisme som han citerer. S. Grundtvig hadde således utbragt „en
skaal for modersmaalet, hvis mulige opgaaen engang i et fællesnordisk tungemaal
man uden sorg skulde imödese". Til gjengjeld er Molbech fremdeles en like
fanatisk motstander og finner at planene om et nytt felles skiftsprog er „en urimelig
fiction, som kun tilhorer en udsvævende phantasie, men ikke sprogvidenskaben
og sproghistorien". Advarende röster hörtes også i Norge. I Christiania-Posten
1858 hevdes det at foreningen av de tre nasjoner bare kan tenkes ved at „hver
af dem kommer til sin fulde ret". Det vil igjen for Norges vedkommende si „en
naturlig og uforstyrret sprogutvikling". Avisen er forbauset over „at der findes
skandinaver her i Norge, som paastaa, at man bör standse det norske skriftsprog
i sin naturlige udvikling for ikke at skille det fra det danske".

I Liebleins maanedskrift Norden 1866 skriver K. Knudsen igjen „Om
tilnærmelse mellem norsk, dansk og svensk". Artiklen bör sees på bakgrunn av den
korte opblussen av skandinavismen som griper sterkt om sig i 1864 og årene efter.
Men det var en skandinavisme som på mange måter var forskjellig fra den
tidligere. Det var ikke så megen romantikk med i spillet lenger; nederlaget i 1864
hadde gjort folk edrue. Man spurte efter realiteter og vilde se ideene omsatt i
handlinger. Når stemningen var slik, hadde N. M. Petersens utopiske idé om det
store fellessprog liten jordbund i Norge. Det tidligere norske standpunkt
derimot — Ludv. Kr. Daas — at endringene bare skulde gjelde rettskrivingen, stemte
godt med den nye realistiske betraktningsmåte. K. Knudsen hevder da også
meget sterkt at det ikke var meningen å låge noe fellessprog. „Intet av de tre
folk kan eller vil påtvinge de andre sit eget mål, og intet av dem opgir godvillig
det, som det har, for at ta et av de andre i bruk." Den bevegelse henimot det
folkelige som merkes i alle tre land, fjerner ikke sprogene fra hverandre. „En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Sep 30 02:49:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1936/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free