- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
66

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et blad av de nordiske rettskrivingsreformers historie av Edvard Stang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE NORDISKE RETTSKRIVINGSREFORMERS HISTORIE

begeistret skandinav enn för. Sommeren 1865 besökte han Kjöbenhavn hvor
han var sammen med skandinaver fra alle tre land. I 1868 holdt han så et lengere
foredrag i Skandinavisk Selskab i Kristiania om „Sprogudviklingen i Norden".
Han understreker at „saavel muligheden som betingelsen for en politisk forening
mellem de skandinaviske lande fornemmelig laa deri, at de sammenknyttes ved
et fælles talesprog, idet sprogforskjelligheden kun var en dialektforskjell". Selv
den konservative Jakob Lökke arbeider med lengere mål enn en fra först av tror.

Det möte som Ludv. Kr. Daa tidligere hadde utkastet ideen til, kan således
sies å ha vært både lenge og vel forberedt, da det endelig blev til virkelighet i
1869. Om den direkte foranledning til at mötet kom i stand skriver Lökke i
„Beretning om det nordiske Retskrivningsmöte i Stockholm 25.—30. juli 1869".
„Ved det skandinaviske national-ökonomiske möde i Stockholm 1866 blev der
diskuteret og vedtaget flere resolutioner, sigtende til at fremme også den
åndelige og litterære forbindelse mellem Nordens folk." En av resolusjonene gikk ut
på at det burde komme i stand „et möde av videnskabsdyrkere og forfattere fra
de tre land for at overveje midlerne og målene hvorpå en större tilnærmelse
mellem de nordiske sprogs retskrivning kunde tilvejebringes". — Det blev
nedsatt utvalg i Kjöbenhavn, Lund, Stockholm, Upsala og Kristiania for å arbeide
med saken, og utvalgene möttes i Stockholm i 1869. Fra norsk side mötte Ludv.
Kr. Daa, K. Knudsen, Lökke og Henrik Ibsen. En legger merke til at
nord-mennene og danskene til sammen har samme antall representanter som svenskene
alene. Det er sikkert ikke en tilfeldighet. Norsk og dansk blev fremdeles sett
på næsten som en enhet. En svekkelse betydde det utvilsomt at det blandt
nord-mennene ikke var noen representant for landsmålet. En forhandling om
rett-skrivingsspörsmål på et så tidlig tidspunkt vilde da ha kunnet bidra meget til
å rydde unna mange unödige ulikheter også mellem riksmål og landsmål.

Beretningen om mötet i 1869 kommer i grunnen som en konklusjon på de
syns-måter som tidligere mer spredt var hevdet av N. M. Petersen, K. Knudsen og
Lökke. Det fastholdes som ledende prinsipp at „de foreslåede ændringer kun
vedkomme ordenes skrive eller stavermåte’’. Også innen for denne försiktige ramme
er beslutningene og forslagene meget försiktige. De enkelte lands utvalg blir
stilt temmelig fritt. Hvert utvalg utarbeider sin selvstendige beretning.
Like-vel vakte Stockholm-rettskrivingen adskillig strid. Alt i 1870 blev agitasjonen i
Danmark så sterk at et möte av 13 ansette danske forfattere fant å måtte slå av
på Stockholm-mötets beskjedne fordringer. Også i Sverige var det efter hvert
adskillig motbör. Typisk for norsk syn er Dölens bemerkninger 17. okt. 1869
om et foredrag av Lökke om „Stockholmmötets resultater". Dölens artikkel
har også sin ganske særlige interesse fordi den så klart fremhever målmennenes
reservasjoner: „No i dette möte var der nokot godt på Tale, nemlig eit Foredrag
af Lökke om dette skandinaviske målmöte som her i Sumar var i Stockholm.

66

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Sep 30 02:49:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1936/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free