Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordjylland av Achton Friis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDJYLLAND
Fiskere lander ved Stenbjerg Strand
hær under Skipper Klement,
da Ild og Rog fra de
brændende Adelsborge spejlede sig
vidt og bredt i Limfjordens
Vande. Men da blev Regningen
efter deres endelige Nederlag
saa haard, at de aldrig siden
mægtede at rejse sig til
alvorlig Modstand. Dog huskes det,
at under de svære
Skattepaa-læg i 1558 Bonden Bertel
Hansen fra Mejlholt i
Dronninglund Sogn efter gammel Skik
stødte sit Spyd i Jorden paa
Tinge og »oploftede et højt
Raab», at hvem der vilde følge ham, skulde lægge sin Haand paa Spydet. Men
Bertel blev grebet og dømt fra Livet paa Viborg Landsting.
Hvordan Bønderne her paa egen Haand kunde værge sig mod jr emmede
Fjender, viser deres Kamp mod Wallensteins øvede Ryttere, som i 1627—29 besatte
Landet og plagede Befolkningen, til den satte sig til Modværge og kæmpede med
en saadan Forbitrelse og Vildskab, at da Fjenden trak bort herfra, blev der givet
strænge Ordrer til at Hæren bestandig skulde marschere i store, samlede
Kolonner for at undgaa Nedhugning af de rasende Bønderhobe. Faa Aar senere, under
Krigen 1644, blev Voergaards svenske Besætning tvunget til at kapitulere, da
Vogn Vognsen i Spidsen for Egnens Bønder indtog Borgen.
Baade Danske Atlas og senere Forfattere har Beretninger om disse nordjydske
Bønders Stridbarhed; deres Sind kunde rejse sig som det Vejr, der farer hen over
deres haarde Land fra Kyst til Kyst. Men der er ogsaa mange Ord om dette Folks
Nøjsomhed, dets Stræbsomhed og Flid — og om et Sammenhold og en Troskab,
som aldrig svigter.
Et af de grelleste Eksempler paa, hvor yderligt Vendelboen kunde gaa, naar
han svigtet af sine Embedsmænd saa sig nødsaget til paa egen Haand at skaffe
Ro og Orden i Landet, er den saakaldte »Dronninglundske Mordsag» fra 1841,
et Drama, som ved sit furiøse Udbrud er i fuld Harmoni med det vilde Landskab,
hvor det opførtes. Et Par Røverfamilier i »Hedehuset» paa Stagsted Hede havde
i aarevis været en Svøbe for Egnens Bønder med Tyverier, Overfald og
Plyndringer, uden at Herredsfogden i Sæby havde rørt en Finger for at skride ind imod
disse Stratenrøvere, der var Hovedanførere for en Vrimmel af Banditter, som var
spredt over det halve Vendsyssel. Med utrolig Sindighed taalte Befolkningen i
aarevis dette Mareridt; men tilsidst vaagnede Samfundet og pillede selv sine Lus
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
