- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
140

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskelligt om Museet paa Frederiksborg af Otto Andrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forskelligt om museet paa frederiksborg

Var det den gode Borgers Ønske om at have Sagerne herhjemme i Orden og
ikke slæbe Aarti efter Aarti over med det uløste Problem som et halvfærdigt og i
sin Tilstand uanvendeligt Kongeslot er? Eller bundede Interessen i en følsom Sjæl,
som med Impulser fra Romantikkens Periode ønskede at se Livet i festlig Form
udfolde sig under de knejsende Taarne og fligede Gavle? Skulde det mon skyldes
en Svie i hans Stolthed som dansk Månd stadig at høre den Usømmelighed, som
man fra visse Hold skadefro fremførte, en symbolsk Sammenhæng mellem den
døde Borg og »Skændselsmindet», Frederik VII’s Ægteskab i Slotskirken med
Luise Rasmussen? Maaske er den psykiske Begrundelse dog at søge i hin Blanding
af national Selvfølelse og politisk Idealisme, af liberale Patricierfornemmelser og
borgerlig Offertrang overfor almennyttige Ting, som var et Særkende for den bedre
Del af den første Frihedstids Københavnske Middelstand? I saa Tilfælde er
Skabelsen af det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg blevet en af
Nationalliberalismens skønneste Blomster.

Har det været den gamle Kaptajns Tanke, at man gennem Museet skulde
sprede, vidt ud blandt Befolkningen, Forestillinger af mere haandgribelig Art om
vor nationale Historie og Kultur og give fremmede Besøgende — ubeskrevne
Blade, naar det gjaldt vore Forhold — let forstaaelige og tilegnelige Snit gennem
vort Lands vekslende Epoker, saa maa han i sit Elysium fryde sig, naar han
bemærker den stadigt glidende Strøm gennem Salene forbi hans kære Billeder. Tallet
af Gæster svinger mellem 80.000 og 100.000 aarlig, og vel at mærke med det her i
Landet museumsmæssigt ejendommelige Forhold, at alle er betalende Gæster,
eller i hvert Fald de 95 % (Soldater i Uniform gaar frit).

Planen var ogsaa saaledes lagt, at den genialt sammenføjede en Række
forskellige Momenter til en Helhed. Den lille By, som i Landskabsbilledet, f. Eks.
fra Bytorvet, domineres af det straalende og fantastiske, røde Slot i den grønne
Sø; Parkens og Alléernes indfattende eller slørende Smaragdtone; Vejen gennem den
enkle og spartanske Staldgade over S-Broens høje svungne Bane, hvor Udsigten
pludselig aabner sig til alle Sider, en Indvielse til det faste store Kompleks af
Bygninger paa den mellemste Slotsholm, og til Slut selve den yderste Holms
sælsomt prydede Borg, hvor Kongerne boede. Her er nok for det Øje, som søger
det pittoreske og ejendommeligt afvekslende.

Slottets Indre havde urørte Partier af særpræget Skønhed; Slotskapellet med
sit rige Udstyr af Sølv og sjældne Træsorter og mærkelige Intarsiaer, Stedet, hvor
Enevoldskongerne salvedes og hvor Ridderkapitlerne oprindeligt skulde holdes;
Conseilgangens luftig lette Bro over Slotsgraven med den rige og yndefulde
Stukkaturudsmykning og med den skønne Udsigt over Søen; Conseilsalens fornemme
Kuppelloft og karakterfulde Barokudsmykning. Altsammen Ting, som fryder
den kunstelskende Besøgende. Og dertil kommer saa Rekonstruktionerne af andre
Sale, »Rosen», Bedekammeret og Riddersalen, Genfremstillinger, som i Detaille-

i4o

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:03:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1936/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free