- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
149

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbetslivet i de nordiska ländernas riksdagar - Den danske Rigsdag af Sv. Martin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den danske rigsdag

sagt, fordi Forestillingen om, at det var besparende at anvende de kolossale Mure
fremfor at bryde dem ned og rydde Grunden blev sammenknyttet med
Paakal-delsen af historiske Minder. De besparende Hensyn blev dog kuldkastet af
Krigs-priserne, og for saa vidt kan man sige, at kun Romantiken blev tilbage, og den
sejrede i de fleste Forhold, ogsaa i Befolkningens Indstilling overfor Opgaven:
Christiansborgs Facader er til l’ste Sals Hojde muret op med Hav- og Marksten,
skænket av 700 danske Kommuner. Man kan saaledes sige, at hele Landet har
baaret Sten til Rigsborgen — paa poetisk, om end bekostelig Maade.

Og hvad Murene i saa Henseende har at fortælle om, kan overføres paa
adskillige Partier i den indre Bygning, lige til Midtpunktet for det parlamentariske
Liv, Folketingets Talerstol. Denne er forfærdiget af en Egestamme hidrørende
fra en Stubmølle, der i sin Tid laa i Landsbyen Lindemark ved Stege. Da Mollen
blev nedrevet købte fhv. Folketingsmand Fr. Bojsen den svære Egestamme for
at bruge den til Gavntræ. Den gamle Politikers Interesse for Indretningen af
Folketingets Lokaler paa Christiansborg førte imidlertid med sig, at det smukke
Træ i Stedet for at blive omdannet til Trappetrin blev anvendt til Tingets
Talerstol. Ved et Besøg, som Kl. Berntsens Datter, Snedkermester Anny Bure,
aflagde hos Bojsen, saa hun den gamle Egestamme, og da hun ytrede Lyst til at
anvende den til Talerstolen i det nye Folketing, udstedte han straks et Gavebrev,
hvorved Stammen skænkedes til Christiansborg. Og det var med synlig Glæde,
at Bojsen senere talte derom. »En mere passende Anvendelse kunde Træet ikke
finde», sagde han. »Under dets Krone har de gamle Vikinger færdedes, det er et
Stykke af Danmarks Fortid, der drager Nutidens Opmærksomhed mod sig i alle
store og vigtige Spørgsmaal, ikke mindst dem, der angaar Danmarks Fremtid.»

Som den danske Rigsdagsbygning saaledes er opfyldt af romantiske Symboler,
og de mægtige Rumforhold er bestemt af Hensyn, som maaske nok kan siges i
visse Henseender at savne Præg af at være skabt netop for Rigsdagen, saa er
selve det parlamentariske Liv undergaaet en Udvikling, som, ogsaa hvad Kravene
til de ydre Rammer angaar, spænder overordentligt vidt. Rigsdagsmændenes Tal
er blevet stærkt forøget, og Lovgivningsarbejdet har antaget Former, som gør
Udviklingen og Afvigelserne fra Fortiden endnu mere iøjnefaldende.

Vil man saa spørge, om der er foregaaet en tilsvarende Udvikling med Hensyn
til selve Lovgivningsfaktorernes »Kapacitet», saa kan det maaske nok siges, at
Rigsdagen i den nyere Tid rummer en mere alsidig Kundskab end forhen.
Alsidigheden staar naturligvis til en vis Grad i Forbindelse med, at Rigsdagen som
Helhed nu vælges paa et langt bredere Grundlag. Men paa den anden Side talte
Fortidens Rigsdage ubestridelig mange særprægede Fysiognomier. De, der
besøger Christiansborg, vil lægge Mærke til, i hvilken Grad Personerne paa de gamle
Billeder tiltrækker sig Opmærksomheden alene ved deres ydre Træk og personlig
prægede Skikkelser.

i149

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Sep 30 02:49:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1936/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free