- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
150

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbetslivet i de nordiska ländernas riksdagar - Den danske Rigsdag af Sv. Martin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den danske rigsdag

Samtidig maa det daglige Livs Sæder i månge Henseender siges at have forrykket
sig stærkt. Tonen — der ses her bort fra dens-parlamentariske Ytringsformer —
er utvivlsomt hojnet væsentligt. De særlige Former for »godt Humør»,
Snapstinget i ældre Tider var Bærer af, kendes ikke i gammeldags Forstand i alt Fald.
Skulde man om Rigsdagen for en Menneskealder eller mere siden udtrykke sig
korrekt, maatte man sige, at Forfatningen bestod af tre Ting: Folketing,
Landsting og Snapsting, og selv om det sidste ikke var grundlovsfæstet, kunde man dog
ikke se bort fra det som en Slags politisk »Institution». Nu er Snapstinget i den
Forstand gaaet ud af Forfatningen, og selv om det fremdeles paa det nye
Christiansborg er Hjemsted for de mere ubundne Former for det politiske Samvær,
saa maa man dog vist sige, at Livet i V andrehallen, den lange pompøse Søjlehal,
der forbinder de to Ting, paa særlig Maade symboliserer Tidsudviklingen.

I Omgangen mellem Lovgivere og Ministre og ikke i mindre Grad mellem
Ministre, Lovgivere og Presse er Afstanden nu mindre end forhen. I de gamle
Højreministeriers Tid var man ikke saadan paa Hat med hverandre. Omkring
Aarhundredskiftet var det en vovelig Tanke at søge Audiens hos en Minister
uden at trække i Kjole og Hvidt. Der var da ikke faa, der af gode Grunde ikke
kom der. Og selv om disse Grunde ikke stod i Vejen, var det noget besværligt
at skulle hjem og klæde sig om, før man turde ulejlige de høje Herrer. Nu har
man — Ministre, Medlemmer og Pressemænd — lært at se paa hverandre som
Medarbejdere med sideløbende Opgaver i det daglige Arbejde. Samlivet og
Samarbejdet staar, kan man næsten sige, i Vandrehallens Tegn. Og Publikum, der
søger Ministrene og Medlemmerne, har efterhaanden lært den samme »Genvej».

Vilde man tænke sig de 15 tidligere Formænd i Folketinget, hvis Portrætter
nu er ophængt i Vandrehallen i Samtale med hverandre, saa vilde det dog nok
vise sig, at hvilke Forskelligheder i Rigsdagens Fysiognomi, der end lod sig
konstatere, saa var der Omraader, hvor Dhrr. maatte nikke genkendende til
hverandre. Naar f. Eks. Præsidenten i den grundlovgivende Rigsdag paa det
gamle Christiansborg ved en Lejlighed greb Klokken og henstillede, at Talerne
undgik de meget lange Indledninger, som undertiden kun bestod i, at Taleren
angav, hvad han ikke vilde tale om, og hvorfor han ikke vilde tale derom, saa er det
utvivlsomt en Erfaring, Formændene har været fælles om helt op til vore Dage.

Der vilde utvivlsomt i det hele taget være mange Forhold for de 15 Herrer at
drøfte angaaende Rigsdagsveltalenheden nu og tidligere. Forst vilde man have
let ved at fastslaa Enighed om, at Talegaverne som saadan er langt mere udbredt
nu end før. De ældre Formænd vilde kunne fortælle, hvorledes Medlemmerne i
tidligere Tid kunde sidde en lille Menneskealder i Rigsdagen uden nogensinde at
tage Ordet, og de kunde uden at gaa Sandheden for nær tilføje, at denne
Tilbageholdenhed tilsyneladende ikke gjorde noget Skaar i Forholdet til deres Vælgere.
Et Tilfælde er karakteristisk. En sjællandsk Rigsdagsmand havde siddet 25 Aar

i5o

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Sep 30 02:49:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1936/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free