- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
151

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbetslivet i de nordiska ländernas riksdagar - Den danske Rigsdag af Sv. Martin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den danske rigsdag

paa Tinge uden nogensinde at oplukke sin Mund. Saa lagde man en Jernbane
gennem hans Valgkreds, og han maatte op og takke for den!

Forholdet var jo iovrigt det, at de menige Medlemmer den Gang holdt sig
(eller blev holdt) meget mere tilbage end nu. Begrebet Anciennitet spillede den
Gang en overordentlig stor Rolle. Der var næppe i ældre Tid mange Omraader,
hvor Alderen i den Grad kom sin Månd tilgode som i Rigsdagslivet. Kl.
Berntsen, som dog ikke var nogen Sinke, da han blev valgt, maatte sidde 10 Aar i
Folketinget, før han blev Ordfører, og den Sag, man da betroede ham, angik en
Forhøjelse af Jordemødrenes Løn! Det ses i det hele taget kun at have
beskæftiget Rigsdagen meget lidt, hvilke Tanker Vælgerne egentlig havde gjort sig med
at vælge yngre Mænd. Nu er Forholdene i saa Henseende væsentlig forandrede;
de unge tages betydeligt stærkere i Brug inden for alle Partier. Der er ikke mange
Rigsdagssamlinger, hvor ikke de fleste af Tingenes Medlemmer naar at komme
paa Talerstolen i en eller anden Sag, selv om de egentlige politiske Ordførerskaber
fremdeles ligger ret fast.

Kritiken over »Rigsdagsveltalenheden» er jo nu om Dage til Tider ret stærkt
fremme, og det kan ikke nægtes, at den undertiden kan have antaget et lidt
bredt Løb, særlig i Folketinget. Topsøe skrev engang om Hall, at han som Taler
aldrig optraadte i Festdragt, men altid i klædelig sort Frakke. Bestrides kan det
vist ikke, at adskillige Taler i den lovgivende Forsamling nu om Stunder maa
siges nok saa meget at minde om Slaabrok og Tofler. Stærkest kan dette
Indtryk maaske siges at være traadt frem under den politiske Aarsrevu,
Finanslovdebatten, som under Tiden fik vel meget Karakter af et politisk Pulterkammer.
Mange Forsøg har været gjort paa at finde en Løsning af dette Spørgsmaal, men
de er hidtil glippede, for saa vidt angaar en praktisk Udskillelse af det lokale
og politiske Stof. Man er derimod nu i en ny Forretningsorden gaaet til en
Begrænsning af Taletiden, angivet ved en Slags elektrisk Færdselssignal paa
Talerstolen, som imidlertid ikke har gjort ubetinget Lykke blandt Medlemmerne.
Kunde den imidlertid føre til, at disse gjorde et Arbejde paa deres Indlæg, som
næppe nu altid bliver gjort, kunde den maaske nok i nogen Maade tjene til at
højne Debatten og derigennem det parlamentariske Niveau. Dette Gode kunde
den i alt Fald bringe, bortset fra de Indvendinger, næppe alle lige uberettigede,
der iøvrigt gøres mod Ordningen.

Betyder den nye Forretningsorden en Stramning af de Regler, hvorunder det
parlamentariske Arbejde udføres, kan man paa et andet Omraade konstatere en
vis Afslappelse. Om den danske Rigsdag maa det siges, at den ikke tynges af
Etikettehensyn. Her er gennem Aarene foregaaet en fortsat Udjævning. Man
har endnu et Ceremoniel ved Rigsdagens Aabningshøjtidelighed, men paa et vist
Tidspunkt aabenbarede det en saadan Tyndslidthed, at det blev nødvendigt at
forsøge at give det et vist Indhold, og man valgte da at udbygge det ved en

i5i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Sep 30 02:49:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1936/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free