Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbetslivet i de nordiska ländernas riksdagar - Den danske Rigsdag af Sv. Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den danske rigsdag
Programtale af Statsministeren. Denne er nu Midtpunktet for
Aabningshøjtide-ligheden, der foregaar i Overværelse af en Række særlig indbudte, Diplomater
og Embedsmænd, men iøvrigt sporer man ofte en vis Ængstelse for at lade
Formerne komme til deres Ret. For nogle Aar siden droftede man saaledes
Spørgs-maalet, om man skulde afskaffe Tiltaleformerne »det ærede Medlem» og »den
højtærede Minister». Men det var dog sikkert rigtigt, at man ikke gjorde det.
Det turde jo være afgjort vanskeligere at bruge nedsættende Ord om en politisk
Modstander, naar man skal indlede Talen med en ophøjet Tiltaleform.
Ogsaa Formerne har deres Værdi og har det vel ikke mindst i en Tid, hvor alt
flyder, og hvor Kritiken er vaagen over for det parlamentariske Arbejde og dets
Udtryksformer. Og det kan jo ikke nægtes, at den er særdeles levende for Tiden.
Der staar megen Blæst om Folkerepræsentanterne Verden over, hvor de ikke er
blæst omkuld, og dansk Parlamentarisme er ogsaa i de vanskelige Kriseaar
kommet \id for nogle særdeles kraftige Vindstød. Her kommer ogsaa i Betragtning,
at Rigsdagens Opgaver er blevet kæmpemæssige mod, hvad de engang var.
Foruden at Lovgivningsarbejdet i sig selv er blevet meget mere omfattende, er det
ført ind paa Omraader, hvor Fortidens Lovgivere næppe nogensinde havde
drømt om, at der skulde foreligge Opgaver for Rigsdagen. Et enkelt Eksempel
er her illustrerende. Efter Stormfloden i 1872 tog Demokratiets Førstemand, C.
Berg til Orde imod, at Rigsdagen skulde beskæftige sig med et Spørgsmaal om
Hjælp til de Skadelidte. Sammenlign hermed Lovgivningsmagtens Indstilling nu
om Dage, specielt i den Situation, hvori vi nu staar.
Tidens mange Bevægelser har frugtbargjort sig i en Partiopdeling, som
selvsagt ikke betyder en tilsvarende Frugtbargøreise paa de lovgivningsmæssige
Felter. Den danske Rigsdag tæller 225 Medlemmer, 149 i Folketinget og 76 i
Landstinget, og Medlemstallet er for Folketingets Vedkommende efter det sidste Valg
fordelt over 8 Partier, med 68 paa Socialdemokratiet, 28 paa Venstre (under
Forudsætning af Samuelsens Genvalg som færøsk Repræsentant 29), 26 paa de
Konservative, 14 paa de Radikale, 5 paa Det frie Folkeparti (L. S.), 4 paa
Retsforbundet, 2 paa Kommunisterne og 1 paa det slesvigske Parti (den tyske
Representant).
De to Regeringspartier (Socialdemokratiet og det radikale Venstre) raader
saaledes tilsammen over 82 Mandater og udgør Ministeriet Staunings parlamentariske
Basis, man maa vist sige uden større, i alt Fald synlige Rystelser, men naturligvis
ikke uden de Öfre mellem to Partier, Regeringsmagten naturnødvendigt fører
med sig, men som der her ikke skal gøres noget nærmere Forsøg paa at
karakterisere eller udmaale. Venstre og Det konservative Folkeparti udgør den
oppo-tionelle Hovedbestanddel i Folketinget, medens disse Partier tilsammen har
Flertallet i Landstinget, hvad der afbalancerer den parlamentariske Magtstilling
paa en Maade, der udsat for en partimæssig Bedømmelse selvfølgelig maa
i53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
