Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbetslivet i de nordiska ländernas riksdagar - Den danske Rigsdag af Sv. Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den danske rigsdag
fälde forskelligt ud, og som derfor ogsaa sætter stærke Spor i den politiske
Agitation.
Sideløbende med de forfatningsmæssige Drøftelser, der i den senere Tid er ført i
Tilknytning til Regeringens Forslag om Landstingets Afskaffelse, er ogsaa Spøgsmaalet
om V algordningen blevet fremdraget, nu ogsaa i Forbindelse med den stærke
Partiopdeling, men i øvrigt som Følge af det komplicerede System, hvorpaa den nuværende
Valgordning er opbygget. Valgret til Folketinget har enhver Månd og Kvinde, som
foruden at opfylde de almindelige Betingelser er fyldt 25 Aar og har fast Bopæl i Landet,
og Valgret til Landstinget har alle Folketingsvalgere, der er fyldt 35 Aar. Valgretten til
Folketinget udøves ved direkte Valg, d. v. s. Vælgerne stemmer umiddelbart paa
Kandidaten; ved Valg til Landstinget udøves Valgretten derimod ved at stemme paa
Valgmænd, som foretager det endelige Valg af Landstingsmændene.
Valgene til Folketinget saavel som Valg af Valgmænd til Landstingsvalget er baseret
paa Forholdstalsvalgmaaden. København og Frederiksberg er delt i 3 Storkredse, der
tilsammen har 18 Opstillingskredse, og det øvrige Land er delt i 21 Amtskredse med 100
Opstillingskredse. Det findes saaledes i alt 118 Opstillingskredse, svarende til det Antal
Kandidater, der skal kredsvælges. Naar Afstemningen har fundet Sted fordeles 31
Tillægsmandater af Indenrigsministeren paa Grundlag af de afgivne Stemmer, saaledes
at der foretages en Opgørelse af, hvor mange Kandidater hvert Parti har faaet i Forhold
til sit Stemmetal. De Partier, der har opnaaet Mandater i Forhold hertil faar ikke Del
i Tillægsmandaterne, der derimod fordeles blandt de øvrige Partier med 6 til København
og Frederiksberg, 10 til Gerne og 15 til Jylland i Forhold til det Antal Stemmer, Partiet
har opnaaet, og som ikke er dækket af de kreds valgte Mandater.
Hele dette komplicerede System skal tjene til at sikre, at man saa nær som muligt
naar det matematisk rigtige Resultat. Men paa den anden Side medförer denne
Valg-maade, at den personlige Forbindelse mellem Vælgerne og Rigsdagen lösnes, og at
Vælgernes Kontrol med Valget slappes. Og de Udslag, Systemet giver sig ved Valgene,
er tit rige paa Overraskelser.
Med Hensyn til selve Lovgivningsarbejdet er Forholdet det, at Lovforslagene
bortset fra Finansloven, der i Følge Grundloven først skal forelægges i
Folketinget, kan begynde deres Vandring i et hvilket som helst af Tingene. Forud for
Forelæggelsen har de ofte passeret en Række forberedende Skærsildsstadier,
herunder jævnlig en Kommissionsbehandling, der jo, hvor det tilgrundliggende
Arbejde udføres af udenforstaaende, maa siges ligesom at løfte Sagerne en Kende
ud af det parlamentariske Leje, men dog selvfølgelig derigennem kan tilføre disse
en nyttig faglig Bistand. Reglerne for Lovenes Behandling er iovrigt
grundlovs-bestemt og er uforandret siden 1849. I hvert Ting skal en Lov behandles 3 Gange,
som Regel med Udvalgsbehandling efter l’ste Behandling af de saakaldte
ud-valgsberettigede Partier, d. v. s. de Partier, hvis talmæssige Styrke betinger
Adgang til Udvalgene, for Tiden kun Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative
Folkeparti og Det radikale Parti. Hvis Vedtagelsen sker i afvigende Form i de
to Ting følger derefter fortsatte Forhandlinger i Tingene. I sidste Instans gaar
Sagerne til en ganske særlig Art af Udvalg, de saakaldte Fællesudvalg, bestaaende
i54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
