- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
171

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arbetslivet i de nordiska ländernas riksdagar - Islands Alting av Jón Baldvinsson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

islands alting

hjem, fordi de ikke vilde finde sig i kong Harald haarfagres eneherredomme. Disse har sikkert ikke
været stemte for at faa en konge. Da nu de fleste af landnamsmændene var, som sagt, komne fra de
vestligste bygder i Norge, laa det nær for dem at ville indrette sig saaledes, som de og deres forfædre
havde gjort det i umindelige tider. Nu ved vi fra en meget paalidelig saga, at der i det vestlige Norge
forefandtes en politisk sammenslutning af 3 af de störste fylker (Fjordene, Sogn og Hördaland), der
havde fælles ting (Gulating) og fælles love (Gulatingsloven); her omtales en domstol paa 3 tylfter
medlemmer (en fra hvert fylke); den har sikkert ogsaa været lovgivende. Det laa da nær for Islænderne
at tage denne indretning til forbillede; ogsaa Island bestod af forskellige ret skarpt afgrænsede dele.
Og de tog den til forbillede. I haandskrifter af Landnámabók fortælles, at en månd ved navn Ulfljótr
(af höj norsk byrd), der var kommen til Island og havde köbt sig land dér, rejste, 60 aar gammel, til
Norge, hvor han opholdt sig i 3 vintre. Han og hans morbroder, Torleif den vise, satte den lov sammen,
som hed Ulfljotslov. Da han vendte tilbage, blev altinget stiftet, og fra den tid havde alle i Island en
fælles lov. Dette stemmer med Are d. frodes korte beretning i hans Islænderbog (kap. 2.), der
udtrykkelig siger, at loven blev indrettet som Gulatingsloven da var, og saaledes som Torleif havde raadet til
m. h. t. at fjærne noget eller föje noget til. Ulfljótr kunde jo give oplysninger om landet og dets art og
levemaaden dér, der jo iövrigt ikke fjærnede sig saa stærkt fra den norske. Det er, som man kunde
se disse 2 mænd for sig, siddende og raadslaaende, dröftende og besluttende. Forud for Ulfljöts rejse
maa der være foregaaet noget, vi intet ved om; et möde af saa og saa mange hövdinger maa være blevet
afholdt. Ulfljöts rejse maa have været en sendelse paa landets vegne. Saa, siger Are, blev ’altinget
stiftet ifölge Ulfljóts og alle lands-mændenes raad (bestemmelse)’. Dette skete 930. Ulfljötr har
saaledes været udenlands vintrene 926—929. Straks blev den förste lovsigemand valgt, Hrafn, en sön af
Ketil höng.

Navnet »alting», alþingi, der er et kortere navn for almannaþing, allemandsting, var ikke nylavet.
Det var til forinden. Det kendes fra Norge selv, fra Herjedalen, fra Færoerne, ja fra Gulland (senere
blev det navn paa tinget i Grönland, men her med det islandske som forbillede). Et mere betegnende
navn kunde ikke findes.

Are giver os yderligare en saare velkommen oplysning, nemlig at Ulfljöts fostbroder Grim gedehaar
undersögte hele landet for at finde den bedste plads dertil, för det blev oprettet; det maa altsaa ogsaa
være sket inden 930, vist medens Ulf ljöt selv var udenlands. Det siges ogsaa, at han til lön fik en
penning af hver månd (a:bonde); men han var saa uegennyttig, at han skænkede pengene til hovene. Landet
nord for tingstedet er lave fjældstrækninger, der kaldtes Blaaskovene. Ejeren af disse dömtes fredlös
paa grund af drab paa en træl; hans land dömtes til at blive statsejendom og blev et slags alminding
for de tingsögende, hvor de kunde have deres heste, saalænge altinget var samlet. Dette var en stor
fordel.

Det valgte sted er den forholdsvis omfangsrige slette ved nordspidsen af Islands störste sö, hvis
oprindelige navn var Ölfossvatn, men som senere, naturligt nok, kaldtes Þingvallavatn, efter den nævnte
slette, der naturligvis kaldtes Þingvöllr (el. i flertal ÍÞingvellir)».

Altingets historie kan inddeles i tre tidsrum: det förste fra Altingets oprettelse
til 1271, eller fristatstiden, det andet fra fristatstidens udgang indtil 1800, da
Altingets virksomhed overtoges af Landsoverretten, og den ny tid fra Altingets
genoprettelse i 1845 indtil vore dage.

Det er ikke muligt at beskæftige sig med den sidste periode, uden tillige at
mindes Jón Sigurdsson, præsidenten, der var en af de grundlærdeste mænd i
landets og folkets historie og uden al tvivl den betydeligste og mest vidtskuende
statsmand, som Island har fostret. Han var föreren i den förste frihedskamp
og förte den til ende med forfatningen af 1874, og han prægede altingets

I7I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Sep 30 02:49:26 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nordkal/1936/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free