Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Kulturskred. Belyst af den evangeliske Reformation af Michael Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET KULTUR SKRED I NORDEN
svenske Reformation gik direkte fra Tyskland. Som de politiske Forhold
havde formet sig, laa Ledelsen i Gustav Vasas Haand. Om end der næppe
i den brede Befolkning var megen Forhaandssympati for et Brud med Rom,
beredte Olaus Petri, en av Luthers store Disciple fra Wittenberg, Vejen for
Lutherdommen i Stockholm i Aarene 1524—27. I første Række brød hans
literære Arbejder (bl. a. Oversættelsen af det ny Testamente 1526) Bresche
i den Mur af Modstand, som Adel og Bønder sammen dannede. Paa
Rigsdagen i Västerås i Juni 1527 ydede Kongemagten sin Støtte til Lutherdommen.
Motiverne afspejler selve Menneskelivet og er blandede som dette. Kongen
var gennem sin Kansler, Laurentius Andreä, blevet interesseret i «Evangeliet>>,
det korte Navn paa Lutherdommen, og han saa ganske klart, hvad Kronen
kunde vinde ved en kirkelig Reformation, da alle forhaandenværende
Forhold lod sig udnytte til Fordel for en forøget Kongemagt, økonomisk som
politisk, selv om Kongen ingenlunde tænkte paa et Brud med Rom. Det
blev i Västerås bestemt, at «Guds Ord skulde prædikes renligt overalt i Riget»,
et forsigtigt Udtryk, der faktisk ikke sagde noget reelt, fordi baade
Katolikker og Protestanter gjorde Krav paa hver for sig at tolke Evangeliet
«renligt>>. Men Reformatorerne drog Konsekvensen af den Frihed, som
Protestantismen nu havde faaet. Baade i Sverige og i Finland gik
Reformationen frem, og ved Kirkemødet i Ørebro 1529 fik den evangeliske svenske
Kirke sine Haandbøger for Gudstjeneste og Kirkeret. 1541 blev hele Bibelen
oversat paa svensk og af Michael Agricola i 1548 paa finsk. Katolicismen
veg, og Rigsdagen i Västerås 1544 vedtog den officielle Proklamation, at
«Kongen og hele Riget, Raad, Adel, Biskopper, Prælater, Købstadmænd og
menige Mænd» forpligtede sig til aldrig at afvige fra den nye Lære. Dermed
var Fremtidens Udvikling lagt fast.
—- Skulde man til sidst nævne nogle afgørende Hovedtræk i
Reformationens Program og i den Betydning, dette fik, i første Række naturligvis
for den kristne Kirke, men ogsaa videre for hele den aandelige Kultur,
ligger det nær at tænke paa den Frigørelse, som «Evangeliet» bragte baade
det kirkelige og det menneskelige Liv. En ny Kirkeordning, der fik Betyd-
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
