Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Snorre i Reykholt af Sigurdur Nordal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNORRE I REYKHOLT
i uendelige detaljer skildrer, hvorledes han langsomt arbejdede sig frem til
en førende stilling blandt Vestlandets høvdinger. Sturla giftede sig for anden
gang, da han var knapt 50 aar gammel, med den unge Gudny Bødvarsdatter,
en dygtig og kærnesund kvinde. Fra dem nedstammede den berømte
Sturl-ungaslægt, som har givet navn til den sidste periode af Islands fristatstid.
Sturlungerne er den af Islands slægter fra alle tider, som i det korteste
tidsrum har udfoldet de mest fremragende og mangesidige evner. Gang paa gang
var de nær ved at opnaa eneherredømme i landet, og de satte i lige høj
grad deres præg paa det litterære som det politiske liv. Snorre var den yngste
af tre brødre, født i 1179, da hans fader var 63 aar.
Allerede i sit tredje aar blev Snorre bragt til en helt anden del af landet,
hvor han fik en opdragelse, som hans moder, der kort efter blev enke, aldrig
kunde have givet ham. Mærkeligt nok er denne vigtige begivenhed i Snorres
liv nær knyttet til Reykholt. Sturla var bleven indviklet i en arvesag, som
hans svigerfader førte imod den daværende indehaver af gaarden. Under
forhandlingerne var husfruen i Reykholt blevet saa rasende paa Sturla, at
hun forsøgte at stikke hans ene øje ud. Sturla krævede paa Altinget saa ublu
bøder for det lille rids paa kinden, han var sluppet med, at Jon Loptsson
i Odde saa sig nødsaget til at gribe ind. Sturla bøjede sig for hans magtsprog
og gik ind paa en ottendedel af den sum, han oprindelig havde krævet. Men
for ikke at ydmyge den stolte og farlige månd for meget og bringe ham til
yderligheder, tilbød Jon at opfostre Sturlas yngste søn. Det var nemlig et
gammelt mundheld, at den, som tog et barn til opfostring, havde dermed
anerkendt faderen som sin overmand. Jon var overlegen nok til at have
raad til en saadan gestus overfor Sturla. Desuden var Gudny langt ude
beslægtet med Jon.
Odde paa Rangaavoldene var i denne tid sædet for Islands mest
straa-lende slægt, «den højeste hovedstad» kaldes den i en af bispesagaerne. Jon
Loptsson var en sønnesøn af den lærde Sæmund, — den første nordbo,
som havde studeret i Paris, og den første historieskriver i Island, — og en
dattersøn af kong Magnus Barfod. Han var en højt dannet og rigt udrustet
månd, som baade paa grund af sin slægt, rigdom og personlighed
overskyggede alle samtidens høvdinger. Snorre havde i næsten 20 aar sit hjem
112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
