- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1937 /
116

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Snorre i Reykholt af Sigurdur Nordal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SNORRE I REYKHOLT

særlig levende for Snorre under hans ophold pa slægtens odelsgaard, der
nu var hans egen, hørte med til de rigdomme, han medbragte fra Borg
til Reykholt. ^

Hvad der har trukket Snorre til Reykholt, er ikke vanskeligt at indse.
Selve stedet havde mange naturlige fordele, først og fremmest de varme
kilder, som han øjensynligt har sat stor pris paa. Det laa meget mere centralt
end Borg. Herredet deles i to dele af Hvitaa, en mægtig flod, som bliver mere
og mere vanskelig at passere, jo længere man kommer mod vest. Snorre havde,
allerede medens han var paa Borg, erhvervet et magtomraade syd for elven,
og vejen derhen fra Borg kunde være lang og besværlig. Der var paa Snorres
tid to broer over Hvitaa, begge i nærheden af Reykholt, og for en månd, som
vilde herske over hele herredet, var det en stor fordel at have kort vej til
disse broer. Desuden ligger Reykholt langt bedre for forbindelse med andre
dele af landet. Herfra er der bare en lille dagsrejse til Tingvoldene, og
til bispegaarden Skaalholt kan man godt ride paa én dag. To af
hovedvejene til Nordlandet, — til Midfjorden, hvor Snorre senere fik halvdelen af
et godedømme, og til Tingeyrar, det berømte kloster og hovedsæde for
Nordlandets historieskrivning, — fører tæt forbi. Heller ikke til Bredefjorden
er vejen længere end fra Borg. Desuden, og det vejede ikke mindst for
Snorre, har han ved købet af gaarden erhvervet et af de tre gamle
gode-dømmer i Borgarfjorden, saaledes at faktisk hele herredet fra nu af var
i hans magt.

Snorre overtog i Reykholt et hjem med fine traditioner. Præsten Magnus,
hvis fader i Sturlas saga kaldes «en herlig klerk», blev boende hos ham
sammen med sin hustru, en sønnedatter af Are Frode. Men medens Magnus
havde været en fattig månd, udviklede Reykholt sig i Snorres hænder til
en Storgaard, hvortil der næppe dengang fandtes måge blandt Islands
høvdingesæder. ^

At fortælle Snorres saga efter at han flyttede til Reykholt, i alle de
detaljer, vi kender, vilde føre for vidt. Jeg maa —- stadig med deres betydning for
hans forfatterskab i tankerne — nøjes med at antyde nogle hovedpunkter.

116

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:04:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1937/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free