Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Snorre i Reykholt af Sigurdur Nordal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNORRE I REYKHOLT
Mindre heldig var Snorre i sin stræben efter magt. Han var som høvding
en sværmer, som stilede højere end hans evner og betingelser strakte til. Han
drømte om at blive landets mægtigste månd, som hans fosterfader i sin tid
havde været, ja han modtog endogsaa i smug en jarltitel af hertug Skule i
Norge. Men i virkeligheden var han ikke en saadan opgave voksen. Han
var en regnemester i en uberegnelig tid, en diplomat blandt voldsmænd.
Meget af hans tilsyneladende magt i landet blev kun et skin, og selve
Reyk-holt og Borgarfjorden opgav han uden et sværdslag, da han i 1236 flygtede
bort for sin egen nevøs fremrykkende hær. Man kommer til sammenligning til
at tænke paa saadanne mænd som Cicero og Lörd Bacon med beslægtede
evner og lignende ambitioner, der ogsaa kom tilkort i livets voldsomme
tummel. Det hele endte som bekendt med Snorres tragiske død i 1241.
Alligevel har eftertiden ingen grund til at beklage, at han ikke lod sig
nøje med at leve som en stille lærd. Hans deltagelse i det politiske liv bragte
ham en rig verdenserfaring, som gjorde fortidens historie levende og
gennemskuelig for ham. Han fik tiltrods for sine stridigheder otium nok til sine
studier og sit forfatterskab. Islands Alting sad dengang heldigvis kun 14
dage af aaret. I historien fandt han en kompensation for sine
utilfredsstillede aspirationer. Han oplevede med de sejrrige høvdinger de triumfer,
som livet havde nægtet ham selv, og kunde føle Svolder, Stiklestad og
Stamford Bridge som en katharsis for sit eget skuffede sind.
Til Snorres rige verdenserfaring hørte ikke mindst hans første store
udenlandsrejse i aarene 1218—20, hvor han blev overøst med gaver og
æresbevisninger i Norge og Sverige, saa skuepladserne for mange af fortidens store
begivenheder og omgikkes fyrster som sine ligemænd. Naar vi sammenligner
Snorres kongesagaer med hans kilder, har vi anledning til at iagttage, hvor
overlegen han er disse i sin modne opfattelse af politiske situationer og sin
sikre følelse for fyrsters fyrstelige og hirdmænds høviske optræden.
Vi kommer nu endelig til Snorres forfatterskab, som for ham selv kun
var et ædelt tidsfordriv, men som for os er det eneste, som giver ham krav
paa eftertidens fortsatte opmærksomhed. Hans digte, som han rimeligvis
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
