- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1938 /
74

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Samhandels Vilkaar af Anthon Vestbirk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vor Samhandels Vilkaar

muligheder, det sidste Aarhundredes Opfindelser har skabt for dette Produkt,
nu, foruden til Bygningsbrug og Brændsel, finder Anvendelse til Fremstilling
af Papir, Tændstikker, Kunstsilke, Sprængstoffer og mindst en Snes andre
Varer, saa forstaar man, hvilke uhyre Rigdomskilder der har ligget gemt i
Nordens udstrakte Skove. To Tredjedele af Finlands hele Areal, over
Halvdelen af Sveriges og omtrent en Fjerdedel af Norges er dækket med Skov.
Og takket være de mange Elve og Søer, som ikke blot giver Mulighed for
billig Transport, men ogsaa leverer Kraft til Træets Bearbejdning og
Omformning, er disse Skove i Modsætning til, hvad det mange andre Steder er
Tilfældet, let tilgængelige for Udnyttelse. Danmark, som iøvrigt gennem den
jydske Hedes Tilplantning i de sidste 100 Aar har fordoblet sit beskedne
Skovareal, maa derimod hente Hovedparten af sit Forbrug af Naaletræ udefra,
medens det er selvforsynende med Bøgetræ; og hvad angaar Island, maa dette
indføre hele sit Træforbrug.

Ogsaa paa andre Omraader har de sidste Par Menneskealdre aabenbaret,
i hvor rigt Maal Naturen har betænkt Finland, Norge og Sverige. Ligesom
for Skovbrugets Vedkommende er det først de Opfindelser, som i dette
Tidsrum har fundet Sted, der har gjort det muligt at finde og udnytte mange af
de Mineralrigdomme, disse tre Lande gemmer i deres Skød. Ganske vist har
Jernminerne i Mellem-Sverige, som har dannet Basis for den svenske
Jernindustri, været kendt og udnyttet i Aarhundreder, men Udnyttelsen af de
umaadelige Lejer af fosforholdigt Jernmalm i det nordlige Sverige og Norge
er først blevet muliggjort, efter at der i forrige Aarhundredes sidste Halvdel
var fundet Metoder til Behandling af denne Malm. Ogsaa i Finland er der
betydelige Lejer af Jernmalm, som først nu er ved at blive udnyttet, og af
andre Mineraler maa nævnes Svovlkis, som findes i alle de tre Lande, og
endvidere de norske Nikkel- og Molybdenlejer, Zinklejerne i Norge og Sverige
og de svenske og finske sulfidholdige Malmforekomster, hvoraf udvindes en
Række ædle og uædle Metaller.

Men har Naturen ikke givet Island den danske Frodighed eller de andre
nordiske Landes Rigdom paa Skove og Malm, saa har den paa anden Maade
holdt det skadesløs. Fiskebankerne omkring dets Kyster hører til de
allerrigeste i Verden og Foraarsfiskeriet af Torsk ved dets Syd- og Vestkyst er
uden Sidestykke og stiller selv det rige norske Fiskeri ved Lofoten i Skygge.
Norge er dog den største Fiskeri-Nation i Europa, medens Island indtager

74

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:04:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1938/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free