Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Samhandels Vilkaar af Anthon Vestbirk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor Samhandels Vilkaar
nordiske Landes, og der er f. Eks. en ikke ubetydelig Udførsel af forskellige
kemiske Produkter, Tekstilvarer, Gummifodtøj, Huder, Sojaolie og Sojamel.
I 1936 udgjorde internordisk Vareomsætning ca. 12 % af de nordiske
Landes samlede Udenrigshandel, og selv om den saaledes er ret
betydelig, viser Tallet dog, at vore Eksportprodukter i ganske overvejende Grad
afsættes udenfor Norden. At Forholdet maa være saaledes, er allerede nævnt;
med de nordiske Landes temmelig ensidige og i mange Henseender ensartede
Produktion er den fulde Udnyttelse af vor produktive Kraft betinget af et
langt større Marked end det, som det samlede Norden frembyder.1 Det er
Oparbejdelsen af dette Marked udenfor Nordens Grænser, som har
muliggjort den relativt høje Levestandard, de nordiske Landes Befolkning
efter-haanden har naaet, og det er derfor ogsaa Forholdene ude i Verden som har
den afgørende Indflydelse paa de Vilkaar, hvorunder vore Erhverv arbejder.
Nu ved vi, at disse Vilkaar i de senere Aar har været ret forskellige for
de forskellige Næringsgrene. Særlig vanskelige har de været for Landbruget
som Følge af de store Industrilandes Selvforsyningsbestræbelser og
oversøiske Landes forøgede Produktion af animalske Fødevarer, men heller ikke
Fiskeriet har haft lette Vilkaar. Anderledes gunstige har Forholdene været
for Skovbruget, Malmproduktionen og Skibsfarten samt for en stor Del af
Industrien.
Efter hvad der foran er sagt om de nordiske Landes økonomiske Struktur,
er det klart, at denne Udvikling har været særlig gunstig for Sverige og
Finland og ogsaa ganske god for Norge. Derimod har den i nogle Aar været
mindre tilfredsstillende for Danmark og Island, som i saa udpræget Grad er
afhængige af Eksporten af henholdsvis Landbrugsvarer og Fiskeriprodukter,
og dette er da ogsaa Hovedaarsagen til, at de to sidstnævnte Lande i
Modsætning til de øvrige maatte indføre en Valutakontrol for derved bedre at kunne
tilpasse Importen efter Eksportmulighederne.
De vekslende Vilkaar, som de nordiske Landes Udenrikshandel er
underkastet, vil naturligvis ogsaa afspejle sig i den internordiske Handel. I de
Tilfælde, hvor de nordiske Lande som Følge af ekstraordinære Forhold paa
1 Jfr. Gudmund Hatt: «De erhvervsgeografiske Muligheder for en udvidet Vareudveksling mellem de
skandinaviske Lande». (GeografiskjTidsskrift,’37. Bind, 1—2 Hefte. Marts—Juni 1934.)
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
