Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eventyret paa Heden af Markus Bjerre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eventyret paa Heden
Vandløb var der mange Steder Muligheder for at skabe baade Eng og Agre;
var man villig til at bo langt ude fra andre Folk i Sognet, maatte man der
kunne erhverve store Arealer for en beskeden Pris. Saaledes begyndte
Opdyrkningen af de jydske Heder. Viste det sig, at en Nybygger kunde friste
Livet derude, flyttede flere efter. Tørvemose var et godt Aktiv til en
Hedeejendom, den kunde give en kontant Indtægt. Gaardene ynglede, Ploven aad
sig ind i Heden til alle Sider, indtil man stødte paa det, man i vor Tid kalder
«den haabløse Hede», hvor hverken Korn eller Træer kan gro. Det er en
udbredt Misforstaaelse i Skandinavien, at Danmark er fed og frugtbar fra
den ene Ende til den anden; et Jordbundskort over Jylland oplyser noget
andet! «Omkring Aar 1840 regnede man med, at der henlaa ca. 130
Kvadratmile eller omtrent 800 000 ha af Jyllands Jord som værdiløs Hede eller
ligesaa værdiløs Mose. Det var endeløse Flader vest for den midtjydske
Højderyg, og mange Steder strakte Heden sig belt ind mod Østkysten, saaledes
næsten belt ind til Randers» oplyser Direktør V. C. E. Flensburg. «Man
kunde rejse Mil paa Mil gennem Heder kun afbrudt af smalle
Engstrækninger langs Aaløbene, hvor Beboerne sine Steder ved smaa Vandhjul søgte
at hælde lidt Vand ud over de tørre Agre og sure Enge.
Flere af vore bedste Digtere, først og fremmest St. St. Blicher, har skildret
Hedebondens haarde Strid for Udkommet. Man siger om en Del Jyder, at
«de kan ernære sig paa en Sten»; denne Egenskab er bleven opøvet paa de
jydske Hedeegne. Endnu for saa kort Tid siden som i 1897 kunde man se
Bønder fra Frederits komme agende til Viborg i Vogne af en rent forhistorisk
Tarvelighed belæssede med Knipper Lyng eller andre Hedeprodukter; de
har saavist ikke faaet mange Ører for dem, men helt undvære kontante Penge,
kunde man jo ikke. Man maatte udnytte det for Haanden værende; i
Midtjylland blev det Uldtøjet, Jydepotter og Træsko. Den jydske Almues Evne
til at opholde Livet ved næsten ingenting, var enestaaende. Jobs. V. Jensen
fortæller om en af sine Fædre, at han kunde klare sig igennem en Vinter
med Rugmelsgrød — vor store Politiker, I. C. Christensen, fortæller i sine
Erindringer, at i hans Hjem, som dog slet ikke var af de fattigste, levede man
en Vinter næsten udelukkende af kogte Kartofler. Viljen til at hjælpe sig
selv var udviklet til det yderste — og forbandet være den Lovgivning, som
ødelægger den! «Det er ingen Sag, saalænge man kan klare sig selv, men
Gud hjælpe os, naar vi skal gaa til de andre» (om Hjælp), sagde de Gamle.
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
