- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1938 /
164

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eventyret paa Heden af Markus Bjerre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eventyret paa Heden

blev der Gang i Støvlerne, nu kunde man overkomme at faa hele Arbejdet
udført paa faa Aar. Man kunde det saa meget desto lettere, som det var en
højprocentlig Mergel, man nu fik fat paa. At det ikke er Smaaportioner
Mergel, det drejer sig om, ses af Hedeselskabets Regnskaber: Der er paa disse
Spor udkørt Mergel med en Bekostning, som ikke ligger langt under 70 Mill.
Kroner, og Staten har gennem Hedeselskabet ydet Tilskud til Fragten af
Kridt og Mergel, og Mergellaan er ydet paa overkommelige Vilkaar. Jeg havde
for en Snes Aar siden en Drænmester fra Smaaland; da jeg fortalte ham, hvor
billigt vi fik Kridt til Øen, blev han helt syg i Øjnene: «Saadan noget har vi
slet ikke hjemme», sagde lian, «skal jeg have Kridt med Banen, bliver den
alt for dyr. Kunde jeg faa Kridt til denne Pris, havde jeg ikke nødig at gaa
her og slide for Danskerne. Jeg har Jord nok selv, men den yder ingenting,
fordi den mangler Kalk.»

Men det var Roedyrkningen, som blev Hedebondens Hjælper til et
rentabelt Kreaturhold. Hans Sandjords Ydelser af Korn var hidtil ret
kummerlige i Sammenligning med de gode Muldjorders; Julitørken satte gærne
Sandjordens Korn ud af Grøde eller nedsatte Udbyttet. Men Roerne kan godt
«sove til Middag» i den tørre Tid, ja, selv om de sover hele Eftermiddagen
(staar med tørre Blade) saa lives de op i Natteduggen, og ingen Tørke sætter
dem mere istaa, end at de kan forvinde det i Hundedagsregnen og blive runde
og bolde til Optagning sidst i Oktober eller hen i November. Det viste sig,
at Roer kunde give paa det nærmeste ligesaa mange Foderenhed pr. ha som
den stærke, gode Korn jord. Hoho, nu var Hedebonden ovenpaa, nu kunde
lian konkurrere med de hidtil saa overlegne «Marksbønder>> med Hensyn til
Levering til Mejeriet. Ogsaa den hidtil stedmoderligt behandlede Plante,
Kartoflen, kom til Ære og Værdighed. I vore Fædres Tid maatte den næsten
ingen Gødning faa, man mente ikke, det var nødvendigt; man «klatgødede>>,
det vil sige: man gik med den halmede, sammentraadte Faaregødning i et
gammelt Forklæde bag efter Ploven og smed en Klat ned til hver Kartoffel;
man tog det med Fingrene, hvordan ellers! Man forlangte jo ikke at avle
mer end til Gaardens Husholdning, og saa mange blev der altid. Men ved
Forsøg viste Kartoflerne sig at være en ypperlig Betaler selv fra store
Mængder Gødning, og at den kunde give et Udbytte i Foderenheder, som helt satte
selv den fede Jords Kornudbytte til Vægs. «Jordens Ydeevne er ubegrænset»
udtalte Landets største Kartoffelavler. Nu var Porten slaaet op ind til selve

164

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:04:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1938/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free