- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
11

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FKA BERGEN TIL ALTEN.

1 1

som Nutid stod lige over for sin Fortids Skjønhedsfrembringelser,
som den ikke forstod.

Gjennem grønne, bølgeformige Bakker, slige som man ellers
sjælden ser her i Landet, forbi smilende Landsteder i
blomstersmykkede Haver, imellem tætte Hegn, hvor Rønnebærtræerne
staar med deres pragtfulde, høirøde Klynger, gaar Veien ud til
Ler fossen. To Gange styrter Nidelven ned ad en bråt
Skraa-ning og danner derved de to nette Fossefald, der ligger i nogle
hundrede Alens Afstand. Den øvre og høieste Fos spalter sig
atter i to Sidegrene; en stor Savmølle er bygget op ved Siden
af den; de Solstraaler. der en Gang løftede Draaberne, som nu
knuses til det fineste hvide Støv, op af Havets Skjød, forvandles
her til Arbeide, til levende Kraft, til Penge.

Jeg roede ud til Munkholmen, den gamle Fæstning paa
den lille Klippeø, der knytter sig til et af de mørke Blade i
Nordens Historie. Her sad i 18 lange Aar det Geni, som hele
Europa havde set op til med Beundring, fængslet i en ensom,
trang-og nøgen Celle. Hvad var hans Brøde? Historiens Muse sænker
vemodsfuld sit Hoved og tier. Kun en svag Konges saarede
Fox–fængelighed og Misunderes Rænker styrtede Griffenfeldt fra den
høie Tinde, hvortil hans glimrende Aandsevner i utrolig kort Tid
havde hævet ham, styrtede ham ned i den mest fortvivlelsesfulde
Ulykke. Hvilken Grusomhed at fordømme den rige Hjærne til
en dræbende Uvirksomhed mellem Cellens fire nøgne Vægge —
det var det samme som at berøve en Rafael Hænderne, en
Farinelli Stemmen. Visselig: „denne Naade var haardere end
Straffen!".

Hovedbygningen paa Munkholmen, hvori Griffenfeldt sad
fængslet, er et stort, rundt Taarn, en Levning af en Rundkirke,
der har staaet i Forbindelse med et tidligere Kloster her.
Udenfra ligner den en Cirkus eller en af de moderne
Panoramabygninger. Den bestaar af to koncentriske Murringe: et cylindrisk
Taarn i Midten, og uden om det en lavere, dækket Gang. Af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free