- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
22

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FKA BERGEN TIL ALTEN. 1 1

Fiskeri. Men de haardføre Nordlændinger agter ikke en saadan
Fart for nogen videre Bedrift. Naar Fiskerne bliver gamle, saa
at de ikke mere kan tage med, hænder det ofte, at de
vemodsfuldt stirrer ud efter den bortilende Baad med Ønsket om
at have kunnet følge den endnu en Gang, og Smaagutten sidder
med sine 10—12 Aar nok saa freidig i Forstavnen og ser paa
de forunderlige, forbidragende Fjælde, under hvilke maaske hans
Fader og Farfader har lagt deres Ben.

Men Lofotfiskerne er heller ikke saa ilde udrustede til den
lange Fart. Deres lange, smalle og elastiske Baade, med den
simple Takkelage — et firkantet Raaseil —, lader sig med
Lethed regere, naar Bygerne som sorte, truende Skyer danser ned
fra Fjældkløfterne, pisker Havet til Skum, og farer hen mod
Baaden, som om de vilde bortføre den dristige Seiler i en
Støvsky; og disse raske, ungdomsfriske og uforfærdede Folk, der fra
Barnsben af har lært at kjende hvert Skjær og hver Grund paa
den lange Vei, raader over hele den Sikkerhed, som Erfaring og
Koldblodighed kan stille i Kampen mod de oprørte Elementer.
Ikke desto mindre lægger et stort Antal Fiskere deres Ben i
Havet, og mangen en Familie har der mistet sin Forsørger.
Somme Tider spørges det da hjem fra Lofoten, at Baaden,
hvorpaa Mand og Børn befandt sig, er forulykket; men ofte hænder
det; at Familien intet hører før om Foraaret, naar de andre Baade
kommer hjem. De glider da forbi, den ene efter den anden,
kun denne ene kommer ikke, og ingen har hørt noget om den;
forgjæves gaar Kvinderne op paa Hoiderne og speider efter det
velbekjendte Seil — det er ingensteds at se. Da skjønner den
trøstesløse Enke og Smaabørnene, at .Far" ikke kommer mere
tilbage.

Til Fiskeriet indfinder der sig ogsaa en hel Del Lapper fra
Fjordene paa Fastlandet; de gjælder for udmærkede Fiskere.
Disse Sølapper møder i den for dem eiendommelige, ret maleriske
Klædedragt: en hvid eller graa Vadmelskofte, kantet med røde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free