- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
53

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63 BOSSEKOP OG ALTEN*. 54

kikkerterne, medens en anden maa holde sig færdig som Reserve
for paakommende Tilfælde.

Lad os nu se, hvorledes Timerne henglider i dette
Videnskabens Tempel, efter at Sommeren er vegen for Vintertidens
Mørke og Kulde.

Regelmæssigt er Livet her. Nat som Dag, i Storm og Stille,
i Sne og Slud, i Regn og Solskin gaar den Vagthavende sin
af-inaalte Runde. Naar Kontorets Væguhr. der gaar ti Minuter
foran Göttinger Tid, slaar fuld Times Slag, begynder han at ruste
sig: Pelssko paa Fødderne, Skindtrøie under Frakken eller Pels,
hvis Kulden er stræng eller Blæsten stærk, den lodne Hue ned
over Ørene; Vandkoppen, hvormed det vaade Thermometer skal
fugtes, tages ned af Ovnen, Lommeuhret fæstes uden paa Frakken;
et Blik paa den Hagemanske Vindmaaler, der kan aflæses inde i
selve Kontoret, giver ham den første Observation, og saa ud i
det frie. Ofte mødes han i det samme, han kommer ud af Døren,
af en krakilsk Nordenvind, der hvirvler Sneen om Ørene paa ham
og blæser Lygten ud, saa at han maa ind igjen og tænde paa
ny. Har han vei overstaaet disse Vanskeligheder, og med et
Overblik flygtig undersøgt Himlen, om der er Nordlys til Stede
eller ei, gaar Turen først hen til det magnetiske Observatorium.
Lygten, med Vandkoppen ovenpaa, for at Vandet ikke skal fryse,
placeres i det yderste Rum, medens han selv stiger ned i det
underjordiske Dyb, hvor de magnetiske Variationsinstrumenter er
opstillede; han sætter sig paa Trætaburetten foran de tre
Kikkerter og følger det ved Siden af staaende Kronometers monotone
Tik-tak, indtil Observationsøieblikket kommer. Hvert Instrument
aflæses 7 Gange, hvilket tilsammen tager 6 Minuter; saa noteres
Temperaturen i Rummet, og derpaa vandrer Observator op og
ud igjen for at maale Vindens Hastighed, denne Gang med en
Haandvindmaaler, der holdes høit i Veiret, medens Observator
med Lommeuhret op til Øret tæller de 30 Sekunder, hvori
Halvkuglekorset skal løbe rundt. Naar denne Observation er bogført,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free