Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA BOSSEKOP TIL KOUTOKÆINO.
fil
gaa med mine store Kasser; en Del maatte jeg i Bossekop pakke
om i mindre Kollier, men med enkelte, f. Ex. den store tunge
Kasse med Nordlystheodoliten, kunde sligt ikke gjøres. Men en
Hesteryg kan taale mere, end man skulde tro; det lykkedes
virkelig, skjønt efter mange Vanskeligheder, at faa de tunge
Byrder placerede saaledes, at Reisen kunde gaa for sig.
Og saa drager clet lange Tog af Sted med mig og min
Bagage, 6 Heste i Gaasegang — baade hvad Rangeringen og
Hurtigheden angaar — alle belæssede som Kameler. Det ser
helt eventyrligt ud, hvorledes de store Kasser med mine
Instrumenter og Sager balancerer, to og to, paa Hestenes Ryg.
Lensmanden fra Koutokæino, som jeg var saa heldig at faa
til Reisefælle, sagde til mig: „Aldrig nogen Sinde før har saa
tungt belæssede Heste reist paa denne Vei, og det vil sikkert
heller aldrig ske oftere."
Det første Stykke Vei fra Bossekop er udmærket smukt; man
tror at reise i en af Vestnorges fagreste Fjordegne. Gjennem en
prægtig Skov af Fyr og Birk gaar Veien, jævn og ret som en
Chaussé, uden Tvivl et Veianlæg, der i Fortræffelighed ikke har
sin Lige paa saa høie nordlige Breder. Mellem de blændende
hvide Klodeskyer paa den blaa Sommerhimmel kaster Solen sine
Straaler ned paa det skjønne Landskab, der omringer os; de
spiller mellem Birkens fine Løv og Fyrrens spidse Naale, leger
med den rastløse Elvs kvikke Smaabølger, der til venstre for Veien
bugter sig frem mellem grønne Enge og gule Sandbrinker, lægger
sig indsmigrende blødt om Raipas-Fjældets vekslende, farverige
Former, kaster det drømmende, lette, blaanende Slør over de
fjærne Bjærgkonturer, der begrænser Synskredsen.
Det er Sommeren i sin fyldige, svulmende Yppighed, som
endnu dvæler i Altens Dale. Men vi har ikke reist mange Timer,
før det allerede er Høstens falmede Dragt, som Landskabet viser
os. Birkene — de bliver færre og færre, mindre og mindre —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
