- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
64

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

FRA BOSSEKOP TIL KOUTOKÆINO. fil

min gode Ven og min Ledsager paa næsten alle mine Udflugter
fra Koutokæino. En ærlig og trofast Sjæl.

Den tredie af vore nye Reisekammerater er en ung Lap
fra Koutokæino, der paa Grund af Fattigdom har maattet
tilbringe Sommeren som Fisker i Hammerfest, men nu er paa
Hjemveien. En rank og slank Figur. Her har De hans Billede.

Straks efter at vi har forladt Gargia, gaar det op ad
Fjældet Beskades, paa hvis høie Plateau vi skal færdes hele den
kommende Dag. Trævegetationen bliver efterhaanden mindre og
tyndere, og oppe paa Fjældets store Vidde ses den slet ikke
mere. Time efter Time rider jeg hen over et Landskab, saa
trist og øde og tomt, at jeg ikke skal forsøge at beskrive det.
Intet Spor af Dyreliv, og selv Planteverdenen er saa godt som
borte. Hvor hen Øiet end vender sig, ser det paa de store Flader
kun et brungult Mønster paa gulgraa Bund. eller til Afveksling
et gulgraat Mønster paa brungul Bund. Det graa dannes af
Rensdyrlavens fint sammenvævede Løv, det brune er en lille
Birkeart, der med sine af Høsten farvede, runde, neglstore Blade
kun faar Lov til at hæve sig et Par Tommer op fra Jorden.

Saaledes passerer Landskabet forbi i trist Ensformighed.
Alt er tyst og stille; kun vor lille Karavane bringer momentant
Lydbølgerne i Virksomhed, naar Bjælden paa en af Hestene
klinger, eller en af Folkene raaber et opmuntrende Ord til de
stakkels belastede Dyr.

Først 5—6 Timer efter vor Afreise fra Gargia naar vi det
længe efterstræbte Middagshvilested, en Træhytte paa Loddika,
det høieste Punkt af Beskades. Det er kun et tomt Rum mellem
fire Plankevægge og et Jordtag, men dog maa denne lille usle
Hytte være et velkomment Tilflugtssted for den, der færdes her
i Regn eller Snestorm.

Her læsses Byrderne af de trætte Dyr, der slippes løs for
at de kan læske deres Tørst i en af Smaasøerne og finde lidt
Græs mellem Dværgbirkenes og Mossenes brogede Tæpper. Mad-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free